Løbsberetning fra MS RUN 100km 2018

Jeg blev i januar spurgt, om jeg ville løbe MS Run, et 100 kilometer langt løb fra Aarhus til Himmelbjerget og tilbage igen. Løbet var ganske gratis og med det gode formål, at støtte sclerose ramte og deres pårørende. Støtten gik igennem en online indsamling, startet op af de løbere som deltog i løbet.

100 kilometer er langt, så heldigvis måtte man finde nogle at løbe med, og som man så kunne dele kilometerne imellem sig med. Jeg fik ret hurtigt Anna Movin og Sofie Panduro fra adventure race verdenen med på ideen. Jeg skulle starte ud med at løbe de første 33,3 km, så skulle Anna løbe og til slut Sofie.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Vores hold til MS RUN. Jeg startede med at løbe. Foto: Jeppe Svendsen

Du løber ikke alene tli MS Run

I løbet skal den der løber, hele tiden have en supporter med på cykel. Vi aftalte ret hurtigt, at det var den bedste oplevelse at følges ad alle tre hele vejen. Derfor havde løberen på vores hold, hele tiden to følgere med. Det at have supporter med, betød at den der løb, intet selv skulle bære, og derfor kun skulle koncentrere sig om, at tilbagelægge sine kilometer.

Løbs start

Jeg startede tidligt ud om morgenen med at hente Sofie på Aarhus banegård. Anna og jeg skulle have cykler med til supporterne under løbet, da det var nemmest. Fra banegården gik vi sammen til start, og planen var at Anna stødte til os ved start.

Vi havde en halv time inden start, da vi ankom. Tiden blev brugt på toiletbesøg, interview og at Sofie fik mine cykelsko på. Da tiden nærmede sig start, var vi begge godt gennemkolde. Mine fødder var to brædder, og mine fingre var også stivfrosne. Jeg glædede mig afsindigt meget til at få varmen tilbage i kroppen.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Det var dejligt at komme igang med at løbe. Jeg fik hurtigt varmen og smidt handskerne.

Nattevagten

Anna var endnu ikke dukket op, hun skulle støde til os ved start. Dog viste vi, hun var i nattevagt, og derfor måske ville være forsinket, og nødsaget til at indhente os ude på ruten, hvis hun kom for sent.

Da vi blev kaldt frem til start, var Anna der endnu ikke. Vi skulle navigere via en downloadet GPS rute på telefonen, da ruten ikke var markeret, så jeg måtte lige have min telefon frem og tjekke ruten. To sekunder inden starten gik, rullede der en op på siden af os. Det var Anna! Det var så fedt, at hun nåede det. Det var særlig godt hun  nåede starten, da hun havde telefonholderen på sit styr, så rytteren på hendes cykel kunne navigere.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

I starten var det hurtigt og nemt at løbe på asfalten. Foto: Jeppe Svendsen

Godt Anna ikke kom for sent

Det viste sig, at det var rigtig godt, at Anna nåede starten. Hendes telefon gik nemlig død for strøm ret hurtigt, og uden den ville hun ikke have været i stand til at finde frem til os. Der var rigtig koldt, måske kun et par minus grader, men wind chill faktoren gjorde, at det føltes ekstremt koldt. Kulden og GPS´en slugte rigtig hurtigt strømmen på vores telefoner. Dog holdt Sofies heldigvis ret lang tid, og Anna havde taget flere powerbanks med.

Depoter

Undervejs i løbet var der fem depoter. Det var nogle rigtig lækre depoter, hvor vi kunne få cola, slik, pastasalat, varm kaffe og kage. Det var godt, der var koldt, så vi ikke kunne stå stille for længe og proppe os med de gode sager. Specielt da løbet ikke var en konkurrence om at komme først, så var konkurrencemomentet lidt taget ud, og vi ville da for en gangs skyld have lidt ekstra tid i depoterne, uden at skulle skynde os af sted efter konkurrenterne.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Anna og Sofie nyder lækkerierne i det første depot.

Første skifte

Anna var den, der skulle løbe efter mig. For at undgå spildt tid i skiftet cyklede Anna i forvejen for at skifte cykeltøjet ud med løbetøj. Jeg var glad for min løbetur snart var slut. Mine ben var nemlig langt fra vant til at løbe på asfalt, specielt ikke så langt som 33 km. Det betød mine hofter, balder og lyske gjorde rigtig ondt til sidst på løbet, men det var vist ikke andet end forventeligt, med min asfalt træning op til løbet.

Anna havde fundet et godt sted med læ at skifte tøj, for at undgå at blive kold, hvilket man meget hurtigt gjorde ude i den kolde vind. Da jeg nåde frem, var hun næsten færdig med at klæde om, og hun var hurtigt sat afsted i løb efterfulgt af Sofie på cykel. Nu skulle jeg klæde om til cykeltøj. Jeg havde prioriteret at skifte det inderste svedige lag ud med et tørt, for at have størst mulig chance for at holde varmen, og så to lag jakker ud over, toppet med OMM regntøj for at holde vinden ude.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Første skifte.

Stivfrosne fingre og en orienteringsløber på afveje

Da jeg havde fået klædt om, og var sat afsted på cyklen, gik der ikke længe, før mine fingre var blevet rigtig kolde. Jeg skulle navigere via min telefon, så jeg skulle flere gange have handskerne af, for at kunne se ruten. For hver gang blev mine fingre bare endnu koldere. Da jeg nåede Ry, var der flere højre venstre sving, og pludselig kunne jeg ikke finde den rigtige vej. Jeg cyklede rundt i en rum tid på vildspor.

Endelig forstod jeg, hvor jeg skulle hen af – der var et lillebitte spor ind på en græsplæne, som jeg skulle med. Indtil nu havde vi været på store asfalterede veje, så jeg havde slet ikke regnet den lille sti med, som en sti der kunne være med i løbet. Mine fingre var så frosne, at jeg kiggede minimalt på telefonen, og det betalte jeg så for, ved at være på den ekstra tur rundt i Ry.

Himmelbjerget

Da jeg langt om længe kom ud af Ry, cyklede jeg ind på et grusspor, som førte det sidste stykke ind til Himmelbjerget. Langt om længe var der læ, og endelig kunne jeg arbejde mig selv til varmen. Endnu bedre fik jeg endelig indhentet de andre, som var begyndt at blive lidt urolige for, hvor jeg var henne af.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Holdet samlet på toppen af Himmelbjerget.

Anna var begyndt at løbe op af Himmelbjerget, imens Sofie og jeg var lidt bagefter, da vi havde vores mountainbikes med. Vi fandt et sted at stille dem næsten oppe ved toppen, og fortsatte opad i alt for meget tøj og cykelsko, så vi havde det begge to meget varmt. Vi kunne dog ikke tillade os at klage, da det var lidt af et luksusproblem at have det varmt, specielt fordi vi brugte det meste af den samlede cykeltur på at småfryse. Det var dejligt at have nået toppen, og der var lige tid til et billede før turen gik tilbage mod Århus. Himmelbjerget var jo kun halvvejs på ruten.

Modvinden starter

I starten var vi i læ i skoven, og fik et overraskende besøg af Annas kæreste, som var taget ud for at møde os på ruten. Derefter gik turen igen igennem Ry og så ud på de åbne markveje. Tiden nærmede sig at Sofie skulle tage over for Anna. Sofie kørte derfor i forvejen til vores skifte sted.

Lige efter Sofie var cyklet i forvejen, kom der en snebyge og det blæste helt vildt. Hvor blev foråret af, spurgte vi os selv? Jeg forsøgte, så godt jeg kunne på cyklen at læ for Anna, men det var ingen nem opgave.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Depot og tid til at finde lidt energi frem på cyklerne.

Det nytter ikke at råbe i modvinden

Efter Sofie var startet med at løbe, tabte jeg mine solbriller, som jeg havde brugt i de gentagende snebyger, vi kørte igennem. Anna opdagede heldigvis jeg tabte dem, og imens jeg fik pakket dem i tasken, fortsatte Sofie og Anna. Jeg tænkte, de var sammen og kunne hjælpe hinanden, og jeg gav mig da tid til lige at pakke lidt energi op af tasken.

Da jeg kiggede op, så jeg, at de var løbet lige forbi den grusvej, som de skulle ind af. Jeg råbte til dem, at de skulle vende om, men den stride modvind slugte min stemme. Jeg satte efter dem på cyklen, men modvinden gjorde, at jeg ikke hentede vildt hurtigt ind på dem, selvom jeg var på cykel. Inden jeg fik dem stoppet, havde Sofie løbet 400 meter ud af den forkerte vej. Altså kom hun til at løbe næsten en kilometer for langt!

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Sofie og jeg kæmper i modvinden. Anna kæmper sig op omme bagved, efter at have pakket sit gopro kamera væk.

Snestorm?

Modvinden var konstant i hovedet på os. Som om det ikke var nok, kom der nogle snebyger, hvor alt sigtbarhed forsvandt og det blev ekstra koldt. I starten var det sjovt nok med lidt afveksling, men vi endte med at blive rigtig trætte af alt det sne, det gjorde turen endnu hårdere.

Anna og jeg lavede læ for Sofie, så godt som vi kunne på cyklerne, men det var rigtig svært at styre afstanden til hende, da vi ikke kunne se hende og heller kunne høre hendes skridt som blev slugt op af vinden.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Sne og modvind. Foto: Jeppe Svendsen

Endelig tilbage i Århus

De sidste kilometer var ren nedtælling. Sofie var rigtig god til at gætte, hver gang vi havde tilbagelagt endnu en kilometer. Endelig kom Århus og Sofie havde på tros af kampen mod vinden, overskud til at æde sig selv lidt ekstra og sætte ekstra fart på til sidst.

Selvfølgelig sneede det da vi kom til mål, og det var koldt, så det blev kun tid til et interview, målbillede og spise lidt pastasalat før vi rullede hjemad. Det havde været en fed og hyggelig tur, lige som vi havde ønsket os. Måske var den en anelse kold, men det var også modvinden og alt sneen, der gjorde at turen skilte sig ud, og bliver et løb vi vil kunne huske.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Interview i mål.

Penge til et godt formål

Der blev i alt samlet 81.298 kroner ind til sclerose ramte og deres familier. Det er vi super glade for, at have været en del af. Løbet kan varmt anbefales til andre. Hvis man for eksempel var 10 på et hold, ville man kun skulle løbe 10 km hver. Der skal kun være en supporter på cykel, så resten vil kunne bruge bil. Man behøver heller ikke løbe alle 100 km for at deltage, derfor vil alle kunne være med. Tak til MS Challange for et godt løb.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Glade og trætte i mål.

 

Kilimanjaro World Record Attempt

Kristina og jeg var i februar i Tanzania, for at forsøge at slå den kvindelige verdensrekord op på Kilimanjaro med vores fælles projekt Kilimanjaro World Record Attempt.

Du kan i et tidligere indlæg læse lidt om mine tanker omkring pakkelisten og optakten til turen som indbefattede men vandrebestigning af bjerget for at tilvænne kroppen til højden. Læs resten

Josephines pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

På søndag, den 11. februar, meget tidligt om morgenen går turen Kilimanjaro International Airport i Tanzania. Heldigvis foregår det i godt selskab sammen med Kristina og Simon Grimstrup. Vi har så otte dage til at vandre op til toppen af Kilimanjaro og akklimatisere til rekord forsøget. For at slå rekorden, skal vi slå tiden 10 timer og 6 minutter op og ned igen af Kilimanjaro. Det kræver en detaljeret planlægning, og her kommer min pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget og den forudgående vandring op af bjerget.

Efter vandringen til toppen går turen ned igen, og vi har da tid til lidt afslapning, og blive klar til at løbe op på toppen. Vi kan vælge mellem forskellige 2 dage at bruge til topforsøget. Valget kommer til at afhænge af vores dagsform, og hvilken dag der er bedst vejr.

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Foto: Jesper Grønnemark RedBull

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Der er mange ting der skal pakkes med på sådan en tur. Der er varmt for bunden af bjerget, og der kan være frost og sne på toppen. Det gør det kompliceret at pakke, idet der er flere ture på turen, forstået på den måde, at vi skal vandre først og derefter løbe et langt løb. Derfor har jeg valgt at dele pakkelisten op i to. Herunder vil I kunne se min pakkeliste til turen. Jeg har lavet en vandrepakkeliste og en pakkeliste med ting, som jeg vil have med til rekord forsøget.

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Noget af tøjet er allerede fundet frem.

Pakkeliste til vandreturen – tøj

  • 3 t-shirts
  • 1-2 tynde løbetrøjer
  • Mors hjemmestrikkede uldsweater
  • Aclima Lars Monsen Anárjohka Mockneck w/Zip
  • Regnjakke
  • OMM Mountain Raid Hood Jacket
  • Fjällräven Keb Gaiter Trousers
  • Fjällräven Bergtagen Lite Insulation Jacket
  • Aclima Woolnet Long Pants
  • OMM Kamleika Pants Vandtætte Bukser
  • Undertøj
  • Vandresokker
  • Tynde handsker fra GripGrab
  • Vandtætte handsker
  • Buff fra VUMB
  • Mors hjemmestrikkede hat
  • Solkasket
  • Halstørklæde
  • Lette sneakers til at have på i campen
Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Min trofaste løberygsæk INOV8 RACE PRO 30 Liter skal selvfølgelig med på vandreturen op på Kilimanjaro. Foto: Martin Paldan GripGrab

Andet udstyr

  • INOV8 RACE PRO 30 Liter tur/løberygsæk
  • Drybag til at holde tingene i rygsækken tør
  • Asivik Airmat ll 7.0 Insulated
  • Yeti Fusion 500. Comfort +3grader. Limit -3grader. Ekstrem -17grader
  • Gemini Lights Olympia 4-cell 2100 lm
  • Gode vandrestøvler
  • Oakley solbriller med god UV-filter
  • Drikkedunke til 4L væske. 3x1L og 2×0,5L flasker
  • Toiletartikler
  • Leukotape og vabelplaster
  • Desinficerende håndsprit
  • Toiletpapir
  • Lille letvægts håndklæde
  • Malaria medicin
  • Kiks, slik og chokoladebarer som ekstra energi til vandreturen

    Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

    Det er vigtigt med godt lys. Her under DM i adventure race, hvor Gemini lampen igen trofast lyste natten op. Foto: Honza Zak.

Rekordforsøget – pakkeliste

Det er en udfordring at sidde herhjemme i Danmark og forudse, hvilket tøj og hvilke sko der er bedst at have på til løbeturen op på Kilimanjaro. Derfor vil alt udstyret på listen ikke blive brugt under forsøget. Jeg er bare nødt til, at have det med derned, for at have muligheden for at bruge det hvis nødvendigt.

Tøj

  • Løbeshorts fra Geyser
  • Lange tights fra Trimtex
  • Lange tights fra OMM
  • OMM Kamleika Jacket
  • TopasTravel løbe t-shirt
  • Løbetop x2
  • Buffs fra VUMB
  • Kompressionsokker fra CEP
  • UnderArmour løbeunderbukser
  • Sportsbh Trimtex
  • Grip Grab løbehandsker
Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

OMM løbetøjet er i super kvalitet til topforsøget. Foto: Jesper Grønnemark RedBull.

Andet udstyr

Da det er et rekord forsøg, er det vigtigt, at vi kan dokumentere vores løb op og ned på bjerget. Derfor har vi flere forskellige GPS´er med til turen.

  • Black Diamond stave
  • Oakley solbriller
  • Løbekastket
  • SPOT GPS
  • Garmin løbeur
  • Polar løbeur
  • Gemini Lights Olympia 4-cell 2100 lm
  • Lille petzl pandelampe som reservelampe
  • JUREK FKT vest fra Ultimate Direction
  • 2x softbottles
  • Drikkedunke til at ligge som depoter undervejs på ruten
  • Petzl klatrehjelm
  • Salomon Sonic Pro løbesko
  • Inov8 All Terrain Gaiter
  • Survival blanket
  • Kompresbind
Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Foto: Jesper Grønnemark RedBull

Skovalg

Jeg har haft mange tanker omkring valg af sko til Kilimanjaro. Hvor meget drop, profil osv. skulle skoene have? Jeg ved ikke, hvad der i teorien er bedst. Jeg har valgt at tage nogle sko med, som jeg er tryg i, og som jeg før har løbet med i bjergene. De er flade sko, men jeg har stor erfaring med, at de griber meget bedre fat på sten og klipper end en trailsko. Dog tager jeg et par INOV løbesko med, som har et bedre greb, hvis det viser sig, at være vådt og mudret på noget af ruten.

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Et billede fra et trailløb i Silkeborg, hvor jeg løb i mine ynglings løbesko INOV-8 X-Talon 225. De er desværre ikke til mere, da de er blevet slidt helt ned.

Energi

Til selve rekordforsøget tager jeg en kasse HighFive geler med koffein og en kasse med CLIF bar med. Jeg kan da veksle mellem flydende og mere fast energi. Derudover har jeg overvejet, at købe nogle vingummier med energi og koffein i for at have noget mere at veksle med på løbet. Slutteligt har jeg HighFive Extreme energi pulver med, som jeg kan blande op med vandet i dunkene sammen med Zero Tabs.

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Det er vigtigt at huske, at få energi nok. Her er et billede fra blandingen af energi til Baise Mountain Outdoor Quest sidste år med Team Outdoor Rødovre.

Afrejse på søndag

Det er allerede her på søndag, at turen går til Kilimanjaro. Derfor er de sidste forberedelser i fuld gang. Jeg mangler at købe nogle få sidste ting til turen, samt at veksle penge til visum. Derudover mangler jeg at finde en vigtig ting frem til turen, nemlig et kamera til at forevige den smukke natur i Afrika.

Vi glæder os til, at vi står i Tanzania og skal opleve Kilimanjaro.

Pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

Vi glæder os til at give den gas op og ned af Kilimanjaro om en uges tid. Foto: Jesper Grønnemark RedBull.

 

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Den 11. februar tager Kristina Schou Madsen og jeg til Kilimanjaro med drømmen om, at slå den hurtigste kvindelige tid til toppen og ned igen. Kilimanjaro er 5.895 meter højt, og Afrikas højeste bjerg. Vi skal løbe 41 kilometer og stige lidt over 4000 højdemeter. Det bliver en stor fysisk og mental udfordring, hvor specielt den tynde luft oppe i højden bliver en stor faktor.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Kristina Schou Madsen og Josephine Dewett som sammen vil prøve, om de slå hurtigste kvindelige tid op og ned af Kilimanjaro. Foto: Red Bull, Jesper Grønnemark

Ud over god fysisk form, er hvilket udstyr, vi vælger at tage med en vigtig faktor. Herunder vil jeg beskrive overvejelserne omkring nogle af de vigtigste ting, som kommer med til Afrika og Kilimanjaro.

Stave aflaster benene

Der er mange blandede meninger omkring brugen af stave. Jeg har det meste af mit liv, været modstander af at bruge dem. Jeg syntes, det var for gamle mennesker, som var ude at gå stavgang, og at de var mere i vejen end til gavn. Men tiden ville vise, at jeg blev klogere.

Sidste år var jeg til Baise Outdoor Challenge i Kina, med Team Outdoor Rødovre, og der fik jeg lidt af en øjenåbner. Drengene havde på alle løbene brugt stave, jeg havde ikke. På sidste og fjerde etape, skulle vi løbe 30 kilometer igennem regnskov og bjerge. Jeg var ikke bare træt, men helt udkørt. Erling sørgede som altid, for at få mig trukket afsted, og fodret mig med geler og vand. Med stædighed fik jeg mig bevæget fremad, men mine ben var ved at være færdige.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Black Diamond stavene har jeg anvendt en del på mine træninger i Hasle Bakker, hvor jeg har løbet op og ned af den samme bakke for at få en masse højdemeter i benene.

Da jeg fortalte Lars om min situation fik jeg, lidt mod min vilje, hans stave stukket i hænderne. Hold nu op, det var lige pludseligt overkommeligt at komme opad! Jeg måtte så erkende, at stavene faktisk havde et formål. Siden er jeg blevet rigtig glad for at bruge dem.

Hvornår skal man bruge stave?

Det er et rigtig godt spørgsmål, og svaret er garanteret forskelligt alt afhængigt af, hvem man spørger. Jeg er blevet glad for at bruge dem op af. Opad føler jeg, at jeg kan tage noget af arbejdet fra mine ben, ved at bruge mine arme noget mere med stavene.

Man skal dog ikke tro, at man bruger mindre energi, ved at bruge stavene opad. Den energi man sparer i benene, forbruger man oppe i overkroppen i stedet for. Der er dog den fordel, at man sparer kræfterne i benene, så man kan løbe længere.

Jeg vil dog selv, kun bruge stavene i teknisk nemt terræn. Hvis jeg eksempelvis løber i et stenfelt, vil jeg gerne have mine arme frie. Jeg bruger armene meget til at holde balancen med, og til at skubbe fra på en sten hist og her.

Derfor vil jeg aldrig bruge stavene nedad, selvom mange er stor fan af det. Jeg bruger mine arme meget nedad til at svinge kroppen ned over sten og klipper, og i værste fald vil jeg have dem fri til at kunne tage fra med. Det vil dog for mange vandrere være en fordel for at holde en bedre balance. Jeg går sjældent nedad, det foregår for det meste i løb.

Da jeg veksler meget med, hvornår jeg bruger mine stave og ikke gør, er de foldbare Black Diamond stave et godt valg for mig. Jeg kan nemt folde dem ind og ud, alt efter hvornår jeg har behov for dem. Da de er lavet af carbon, er stavene dejlige lette. Jeg får derfor ikke meget ekstra vægt i rygsækken, når jeg ikke bruger stavene.

Husk at passe på hovedet

For at komme op på toppen af Kilimanjaro af den korteste mulige rute, skal man op over Arrow Gletsjer. Ruten har været helt lukket tidligere på grund af dødsfald og stor risiko for stenskred, da gletsjeren ligger længere oppe og smelter, og da kan sætte stenskred igang.

Vi har haft mange overvejelser omkring rutevalg, og vi er endnu ikke helt fastlagte på, om vi løber op over Arrow Gletsjer. Beslutningen bliver taget dernede, hvor vi vil gå op og kigge på, hvor farlig ruten egentlig er.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Det er vigtigt at passe på sit hoved. Til EM i adventure race i Rusland havde jeg en multisportshjelm på hovedet næsten hele vejen, som jeg havde lånt af Lars.

Jeg har desværre ikke selv en multisportshjelm, men jeg har derimod en klatrehjelm fra Petzl og den burde også passe godt nok på mit hoved. Hjelmen kan alligevel kun beskytte imod småsten. Hvis større sten kommer ned, så er hjelmen alligevel intet værd.

Stenskred er en reel risiko i bjergene

Jeg har flere gange i alperne oplevet stenskred. Det er en oplevelse, som man gerne vil være foruden, ihvertfald hvis man er helt tæt på. Heldigvis har jeg kun været for tæt på en gang. Resten af gangen har jeg kun set dem på afstand. Hver gang bliver man mindet om, hvor lille man er, og hvor stor magt bjergene har.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Mange steder i bjergene er ganske tilforladelige. Foreksempel på billedet her i Norge , er der ingen fare for, at jeg får sten i hovedet. Det er et sted for turister, og der er derfor ikke de store fare, så længe man bevæger sig rundt på de afmærkede stier.

Det eneste man kan gøre, for at undgå at blive ramt, er at gøre sig så lille som overhovedet muligt. Helst bag en stor sten eller klippe. Der er dog desværre ikke den store advarsel, inden stenene kommer flyvende, så man skal reagere hurtigt. Nogle gange kan man høre småsten, som triller ned af bjergsiden. Det lyder næsten som en hest der kommer galoperende. Ellers er det bare om, ikke at være det forkerte sted på et forkert tidspunkt.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Mig off-road i et stenfelt i Norge. Det er dog længe siden de er faldet ned, så heller ingen fare her.

Heldigvis er de fleste normale vandreruter for turister lagt steder med minimal risiko for stenskred. Men hvis man vil ud og lege bjergbestiger, så stiger risikoen også for, at opleve den mere vilde side af bjergene.

Ekstra, men vigtigt udstyr

På mine ture plejer jeg normalt at være minimalist. Ekstra udstyr er ekstra vægt, men man skal heller ikke være for minimalistisk, det skal jo også blive en god og sikker tur.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Der var styr på udstyret til EM i Adventure Race i Rusland. Kristina og jeg slipper for andet end en hjelm, når det kommer til klatreudstyr på Kilimanjaro.

Solbriller beskytter øjnene, også mod sneblindhed

I bjergene er det vigtigt at have solbriller med, specielt når man kommer så højt op at der ligger sne. Når man kommer op i sneen, solen skinner og det hele er smukt, er det suverænt vigtigt, at man bærer et par solbriller. Hvis man ikke gør det, så går man stille og roligt hen og bliver sneblind.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

To gode venner og jeg legede bjergbestiger for en dag i Schweiz. Alle tre havde solbriller på hele vejen.

Sneblindheden kommer af solens UV-stråler som reflekteres i sneen, og efter noget tid bliver man blind. Det er heldigvis blot for en tid, for efter et cirka et døgn, vender synet tilbage. Heldigvis kan det forebygges med nogle gode solbriller. Hvis man vil forebygge sneblindheden helt, så skal man vælge solbriller, der lukker så tæt om øjnene som muligt, eksempelvis skibriller.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Solbriller er vigtige i bjergene, specielt når man er oppe i sneen. Her er jeg dog midlertidigt blevet fanget i en sky.

Jeg har i mange år brugt billige solbriller, som jeg har købt i bilka eller andre steder til en halvtredser. Der er den fordel, at de er billige, og jeg derfor ikke bliver for ked af det, når de går i stykker eller bliver væk – hvilket mine har tildens til at gøre. Jeg har dog tænkt mig at købe nogle bedre solbriller til Kilimanjaro turen, da de beskytter meget bedre, end de billige gør. Jeg har udset mig nogle Oakley solbriller, jeg har dog ikke helt bestemt hvilken af deres mange solbriller, som jeg helst vil have endnu.

Gaiters holder skoene fri for sne og grus

Et andet stykke udstyr jeg overvejer, om jeg skal have med, er gaiters. Jeg har kun brugt dem få gange, og det har været for at undgå at få sne i skoene om vinteren.

Når jeg har løbet Thy Trail Maraton, snakker folk altid lystigt om gaiters. Hvor vigtige de er, nu hvor løbet foregår så meget i sand. Jeg har dog aldrig brugt dem til løbet. Jeg får sand i skoene, men aldrig så meget, at jeg er blevet generet af det.

Historien er dog anderledes på Kilimanjaro, her er der sne, små lavasten og støv. Derfor har jeg bestemt mig for, at jeg vil løbe med gaiters. Det ville være surt, at skulle tømme skoene flere gange undervejs og forhåbentligt det kan forebygge vabler.

Et par lette gaiters beskytter mod småsten, grus, sne og andet terræn i skoene uden at tilføre noget særlig vægt. Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro.

Et par lette gaiters beskytter mod småsten, grus, sne og andet terræn i skoene uden at tilføre noget særlig vægt.

Energi, der skal brændstof på maskinen

En rigtig vigtig ting at have med er energi. Vi håber på, at kunne løbe op på cirka 7 timer og ned igen på 3 timer. Dog er det vigtigt at have lidt ekstra energi med, da det er en ting, som man på ingen måde må gå ned på.

Der findes et hav af forskellige udbydere af energiprodukter. Jeg har prøvet mange forskellige, og har fundet frem til, hvad der virker bedst for mig. Jeg løber altid med geler med koffein og med energi og tabs med elektrolytter i drikkedunkende.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Vi vil også nyde godt af nogle RedBulls undervejs på Kilimanjaro.  Foto: Red Bull Jesper Grønnemark.

Da det er et længere løb, kan jeg ikke løbe kun på væske og geler. Jeg skal derfor have noget fast føde indenbords. Der er jeg blevet stor fan af Clif Bar, som er en energi- og myslibar.

Afgang mod Kilimanjaro lige om lidt

Der er under to uger, til vi tager afsted, og der er stadigvæk mange små ting, som vi skal have styr på. Jeg har foreksempel stadigvæk ikke bestemt mig endnu for, hvilken pandelampe jeg vil løbe med eller hvilke sko jeg vil have på. Men en ting er stensikkert, jeg glæder mig til at komme afsted og opleve Kilimanjaro.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Vi glæder os begge to til at skifte den danske skov ud med sten og klipper  på Kilimanjaro. Foto: Red Bull Jesper Grønnemark

 

Josephines eventyr i Grønland – del 2

Hvis du ikke har fået læst første del af Josephines eventyr i Grønland kan du starte her.

Isfjorden

I Grønland kunne jeg ikke kede mig, der var altid nye eventyr, som jeg kunne tage på. Og nu hvor jeg var i Grønland, var der ingen vej udenom – jeg måtte ud og se Isfjorden. Jeg fandt sammen med nogle danske sygeplejesker, som jeg havde mødt deroppe, en båd der sejlede derind. Turen derind foregik i en båd, da man ikke kan komme langt omkring i bil i Grønland. Jeg kunne cirka cykle 8 km på vej ud til byen Qinngorput, men så kunne jeg heller ikke komme længere, det mindre det foregik til fods. Læs resten