Vandrestave til løb og trekking

Jeg har vandret i bjergene med familien hele mit liv, og jeg har altid grinet lidt af alle dem, som har gået med vandrestave. Det har i min verden været stavgang og ikke noget der hørte sig hjemme i bjergene. Jeg følte ikke selv, jeg havde behov for sådanne nogle stave.

Så skete der det, at jeg var i Kina til et adventure race sammen med Team Outdoor Rødovre sidste år, hvor vi var ude på fjerde og sidste etape. Jeg var efter tre hårde dage godt brugt og skulle igennem de sidste 30 kilometers løb i bjerge og regnskov for at nå  frem til mål. Omkring halvvejs opad et mindre bjerg, måtte jeg erkende overfor drengene, at jeg var helt nede på energi og mine ben var blevet rigtig tunge. Drengene havde alle vandrestave med, men jeg ville ikke have nogle, da jeg bare syntes, at de ville være i vejen. Da jeg sagde jeg var træt, stak Lars sine Black Diamond stave i hånden på mig.

Vandrestave på Kilimanjaro

På vej op på Kilimanjaro havde jeg mine Black Diamond stave med hele vejen.

En ny verden

Da jeg begyndte at bruge stavene, var det som at komme ind i en ny verden. Jeg følte, at der blev taget et kæmpe pres fra mine trætte og ømme ben. Mine arme var friske, så de kunne pludselig tage del i arbejdet og tage noget af presset fra mine ben. Det var selvfølgelig hårdt fortsat, men jeg følte mig noget bedre kørende og fik noget ekstra energi igen. Det gjorde jeg klarede mig til mål.

Jeg måtte indrømme over for drengene, at holdets Black Diamond vandrestave ikke var så dumme igen. Jeg opdagede under løbet i Kina et nyt værktøj, som jeg kunne bruge i min sport, og som jeg har brugt flere gange efterfølgende.

Vandrestave fra Black Diamond på Kilimanjaro

Hvornår bruger jeg stavene?

Jeg er blevet rigtig glad for stavene op af bakker og bjerge. Her laver armene ellers ikke noget særligt arbejde, men kan nu bruges i et samspil med benene. Jeg har dog aldrig brugt stavene ligeud, men jeg ved flere er glade for at bruge dem der også.

Nedad bruger jeg aldrig stave, særligt fordi jeg altid løber hurtigt nedad og derfor gerne vil have mine arme fri til at tage fra med. Dette er ikke kun pga. jeg vil kunne tage fra, hvis jeg skulle være så uheldig at falde. Den største grund er, at jeg i meget stenet terræn bruger mine hænder en del, til at støtte mig til sten, hvis det pludseligt går stejlt ned ad. I gang bruger mange stavene, da de kan bruges lidt som jeg bruger stenene til at tage lidt af farten af. Dem der går har et meget langsommere tempo, og kan derfor få rigtig god gavn af stavene.

Vandrestave fra Black Diamond på Kilimanjaro

Vandrestave aflaster knæene

En rigtig god grund til at bruge stavene er at man aflaster sine knæ og andre led i benene. Knæene er dog tit det mest udsatte led, da man nemt kan komme til at vride i knæet med stor belastning, når man vandrer på grund af ujævn terræn, og man tit har en stor tung rygsæk. Her kan armene pludselig hjælpe, når man har stavene med, selvom benene fortsat skal levere et stort stykke arbejde.

Ned af bakke er der særdeles stor belastning af knæene, idet knæene her får et stort stød ved hvert fodisæt og er sammen med lårmusklen med til at bremse bevægelsen nedad. Det er en nødvendighed, når man går nedad. Her kan stavene igen komme i spil, da du kan bruge dem til at hjælpe med at bremse. Derudover hjælper de mig med at holde balancen.

Vandrestave

Foldbare vandrestave

I gamle dage gik man med en pind i hånden, i dag går man med vandrestave. Ideen er det samme, der er bare sket en del. For at gøre det nemmere for vandrere findes der nu flere forskellige foldbare vandrestave. Dette er en rigtig god detalje, som gør stavene ikke er i vejen, når man ikke skal bruge dem.

Der findes på Black Diamond stavene en lille knap, som man ved at holde inde løsner stavene, så man kan klappe dem sammen. Det er en super nem måde at pakke dem sammen på, og det tager ikke mange sekunder, når man lige har lært det. Man kan derfor hurtigt og nemt folde stavene sammen og sætte dem i siden af tasken, til man igen får brug for dem.

Andre vigtige ting ved stavene

Man kan efterhånden få nogle rigtig lette vandrestave, som samtidig er i høj kvalitet, så man skal ikke frygte, at de kommer til at veje for meget i ens oppakningen. Derudover er der på toppen af hver stav et godt håndtag man kan holde ved. Stavene har også justerbare stropper til at sætte om håndleddene, så man kan holde styr på stavene.

Det mest vigtige når du køber et par vandrestave, er at høre din forhandler, om hvor høje stavene skal være til lige netop dig. Er de for lave, kommer du til at gå for foroverbøjet og vil have stor risiko for smerter i ryg, skuldre og nakke. Bliver de for høje får du ikke nok ud af stavene. Det udmønter sig i at du ikke kan lave tilstrækkelig kraftoverførsel i stavene, og vil ligeledes få problemer med den øvre del af kroppen.

Træning med vandrestave

At træne med stavene inden man skal have dem med på tur, er en god måde at vende kroppen til at bruge dem. Jeg brugte dem på min træning inden turen til Kilimanjaro. Her fra en gåtræning op og ned af en bakke i Hasle Bakker.

Stavene i brug

Som tidligere nævnt begyndte jeg først sent at bruge stave. Første gang jeg for alvor brugte dem, var under verdensrekordforsøget i februar op på Kilimanjaro. Inden jeg skulle det, havde jeg fokus på at træne skuldre, bryst og øvre ryg. Dette gjorde jeg, da det er de muskelgrupper man bruger, når man skal anvende stavene. En ting er at blive stærk, en anden ting er at have udholdenhed.

Derfor havde jeg tit stavene med til træning. Her anvendte jeg dem op af bakke. Selvom det var kedeligt at løbe op og ned af den samme bakke, der hvor jeg boede dengang. Da det er gentagne bevægelser kroppen ikke er vant til, vil det være en rigtig god ide, at tage stavene med på enkle ture eller to, inden du vil anvende dem på en vandretur. Jeg styrketrænede også, men dette er ikke nødvendigt, hvis man skal på en almindelig vandretur. Vil man gerne hurtigst muligt fremad, så får man meget mere power i stavene, ved at have styrket den muskulatur, som man bruger, når man anvender stavene. Men med træning forud for turen eller ej, vil man få rigtig stor glæde af, at have et par vandrestave med på turen.

Hærvejen på et døgn – fra grænsen til Grenen

Ideen blev skabt

Ruten fra Grænsen til Grenen

Jylland på langs via Hærvejens stien, knap 500 kilometer på asfalt, grusveje og med nogle mindre spor – hvordan kom den ide til verden?

Jeg var med en god veninde inde i en boghandel en kold novemberdag, da jeg opdager nogle forskellige kort blandt alle bøgerne. Jeg har altid været et stort konkurrence menneske, så da jeg opdagede kortet med Hærvejen, fik jeg straks en ide. Kortet som gik fra den tyske grænse, og op til Grenen fik mig straks til at tænke: “Kan det gøres på under 24 timer?”

Det måtte komme an på en prøve. Læs resten

Aclima Running Socks – brugeranmeldelser

Aclima, en af nøgle leverandørerne til butikken, har til 2018 sæsonen opdateret deres løbestrømper i merinould, opfindsomt kaldet Running Socks. Vi satte os for at få prøvet de nye strømper godt af, og lod vores kunder gøre det. Vi bad om hjælp på vores facebookside og fik mange gode henvendelser. På den baggrund valgte vi 5 kunder til at hjælpe og fik leveret strømper til dem. Vi aftalte en tre-ugers testperiode, og brugerne har således ikke kunnet teste slidstyrken over tid. Den del kommer vi tilbage til, på et senere tidspunkt. Læs resten

The Harz Adventure Race raceberetning

Vækkeuret ringede midt om natten, imens vi lå i vores lille telt på campingpladsen. Jeg lå ikke så godt, luften var nemlig gået ud af mit liggeunderlag, som der var gået hul på om natten. Jeg havde ikke meget lyst til at kravle ud af min sovepose og ud i natten, men de andre var allerede ved at pakke deres ting sammen, så jeg fik mig selv trukket ud af soveposen og pakket mine ting. Vi skulle afsted til start på det cirka 30 timer lange adventure race The Harz. Læs resten

Vandreturen op på Kilimanjaro

Vandreturen op på Kilimanjaro startede ved Machame Gate i 1800 meters højde. Det var en del af Kristina og mins akklimatisation frem mod vores rekordforsøg op på Kilimanjaro. Vi var en blandet gruppe fra Topas Travel, som skulle tilbringe den næste uge på bjerget sammen. Nogle var par, andre havde ladet familien blive hjemme og var selv draget ud på eventyr. Vi var primært danskere, men vi havde også en svensker og en nordmand med på holdet. Læs resten

The hARz Adventure Race

Det er ved at være længe siden, at jeg har trukket i adventure racer dragten. Der er gået et halvt år, og i den tid har min træning primært koncentreret sig omkring løbetræning frem mod min Kilimanjaro tur i februar. Omkring nytår spurgte nogle adventure venner mig, om jeg ville med til Harzen i april og køre det tyske adventure race The hARz. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til.

Løbet er 275 km langt, hvor man undervejs cirka skal cykle 190 km mountainbike, bevæge sig 85 km til fods, 13 km bike and run og 4 km kano. Læs resten

Kilimanjaro World Record Attempt

Kristina og jeg var i februar i Tanzania, for at forsøge at slå den kvindelige verdensrekord op på Kilimanjaro med vores fælles projekt Kilimanjaro World Record Attempt.

Du kan i et tidligere indlæg læse lidt om mine tanker omkring pakkelisten og optakten til turen som indbefattede men vandrebestigning af bjerget for at tilvænne kroppen til højden. Læs resten

Josephines eventyr i Grønland – del 2

Hvis du ikke har fået læst første del af Josephines eventyr i Grønland kan du starte her.

Isfjorden

I Grønland kunne jeg ikke kede mig, der var altid nye eventyr, som jeg kunne tage på. Og nu hvor jeg var i Grønland, var der ingen vej udenom – jeg måtte ud og se Isfjorden. Jeg fandt sammen med nogle danske sygeplejesker, som jeg havde mødt deroppe, en båd der sejlede derind. Turen derind foregik i en båd, da man ikke kan komme langt omkring i bil i Grønland. Jeg kunne cirka cykle 8 km på vej ud til byen Qinngorput, men så kunne jeg heller ikke komme længere, det mindre det foregik til fods. Læs resten