Vandrestave til løb og trekking

Jeg har vandret i bjergene med familien hele mit liv, og jeg har altid grinet lidt af alle dem, som har gået med vandrestave. Det har i min verden været stavgang og ikke noget der hørte sig hjemme i bjergene. Jeg følte ikke selv, jeg havde behov for sådanne nogle stave.

Så skete der det, at jeg var i Kina til et adventure race sammen med Team Outdoor Rødovre sidste år, hvor vi var ude på fjerde og sidste etape. Jeg var efter tre hårde dage godt brugt og skulle igennem de sidste 30 kilometers løb i bjerge og regnskov for at nå  frem til mål. Omkring halvvejs opad et mindre bjerg, måtte jeg erkende overfor drengene, at jeg var helt nede på energi og mine ben var blevet rigtig tunge. Drengene havde alle vandrestave med, men jeg ville ikke have nogle, da jeg bare syntes, at de ville være i vejen. Da jeg sagde jeg var træt, stak Lars sine Black Diamond stave i hånden på mig.

Vandrestave på Kilimanjaro

På vej op på Kilimanjaro havde jeg mine Black Diamond stave med hele vejen.

En ny verden

Da jeg begyndte at bruge stavene, var det som at komme ind i en ny verden. Jeg følte, at der blev taget et kæmpe pres fra mine trætte og ømme ben. Mine arme var friske, så de kunne pludselig tage del i arbejdet og tage noget af presset fra mine ben. Det var selvfølgelig hårdt fortsat, men jeg følte mig noget bedre kørende og fik noget ekstra energi igen. Det gjorde jeg klarede mig til mål.

Jeg måtte indrømme over for drengene, at holdets Black Diamond vandrestave ikke var så dumme igen. Jeg opdagede under løbet i Kina et nyt værktøj, som jeg kunne bruge i min sport, og som jeg har brugt flere gange efterfølgende.

Vandrestave fra Black Diamond på Kilimanjaro

Hvornår bruger jeg stavene?

Jeg er blevet rigtig glad for stavene op af bakker og bjerge. Her laver armene ellers ikke noget særligt arbejde, men kan nu bruges i et samspil med benene. Jeg har dog aldrig brugt stavene ligeud, men jeg ved flere er glade for at bruge dem der også.

Nedad bruger jeg aldrig stave, særligt fordi jeg altid løber hurtigt nedad og derfor gerne vil have mine arme fri til at tage fra med. Dette er ikke kun pga. jeg vil kunne tage fra, hvis jeg skulle være så uheldig at falde. Den største grund er, at jeg i meget stenet terræn bruger mine hænder en del, til at støtte mig til sten, hvis det pludseligt går stejlt ned ad. I gang bruger mange stavene, da de kan bruges lidt som jeg bruger stenene til at tage lidt af farten af. Dem der går har et meget langsommere tempo, og kan derfor få rigtig god gavn af stavene.

Vandrestave fra Black Diamond på Kilimanjaro

Vandrestave aflaster knæene

En rigtig god grund til at bruge stavene er at man aflaster sine knæ og andre led i benene. Knæene er dog tit det mest udsatte led, da man nemt kan komme til at vride i knæet med stor belastning, når man vandrer på grund af ujævn terræn, og man tit har en stor tung rygsæk. Her kan armene pludselig hjælpe, når man har stavene med, selvom benene fortsat skal levere et stort stykke arbejde.

Ned af bakke er der særdeles stor belastning af knæene, idet knæene her får et stort stød ved hvert fodisæt og er sammen med lårmusklen med til at bremse bevægelsen nedad. Det er en nødvendighed, når man går nedad. Her kan stavene igen komme i spil, da du kan bruge dem til at hjælpe med at bremse. Derudover hjælper de mig med at holde balancen.

Vandrestave

Foldbare vandrestave

I gamle dage gik man med en pind i hånden, i dag går man med vandrestave. Ideen er det samme, der er bare sket en del. For at gøre det nemmere for vandrere findes der nu flere forskellige foldbare vandrestave. Dette er en rigtig god detalje, som gør stavene ikke er i vejen, når man ikke skal bruge dem.

Der findes på Black Diamond stavene en lille knap, som man ved at holde inde løsner stavene, så man kan klappe dem sammen. Det er en super nem måde at pakke dem sammen på, og det tager ikke mange sekunder, når man lige har lært det. Man kan derfor hurtigt og nemt folde stavene sammen og sætte dem i siden af tasken, til man igen får brug for dem.

Andre vigtige ting ved stavene

Man kan efterhånden få nogle rigtig lette vandrestave, som samtidig er i høj kvalitet, så man skal ikke frygte, at de kommer til at veje for meget i ens oppakningen. Derudover er der på toppen af hver stav et godt håndtag man kan holde ved. Stavene har også justerbare stropper til at sætte om håndleddene, så man kan holde styr på stavene.

Det mest vigtige når du køber et par vandrestave, er at høre din forhandler, om hvor høje stavene skal være til lige netop dig. Er de for lave, kommer du til at gå for foroverbøjet og vil have stor risiko for smerter i ryg, skuldre og nakke. Bliver de for høje får du ikke nok ud af stavene. Det udmønter sig i at du ikke kan lave tilstrækkelig kraftoverførsel i stavene, og vil ligeledes få problemer med den øvre del af kroppen.

Træning med vandrestave

At træne med stavene inden man skal have dem med på tur, er en god måde at vende kroppen til at bruge dem. Jeg brugte dem på min træning inden turen til Kilimanjaro. Her fra en gåtræning op og ned af en bakke i Hasle Bakker.

Stavene i brug

Som tidligere nævnt begyndte jeg først sent at bruge stave. Første gang jeg for alvor brugte dem, var under verdensrekordforsøget i februar op på Kilimanjaro. Inden jeg skulle det, havde jeg fokus på at træne skuldre, bryst og øvre ryg. Dette gjorde jeg, da det er de muskelgrupper man bruger, når man skal anvende stavene. En ting er at blive stærk, en anden ting er at have udholdenhed.

Derfor havde jeg tit stavene med til træning. Her anvendte jeg dem op af bakke. Selvom det var kedeligt at løbe op og ned af den samme bakke, der hvor jeg boede dengang. Da det er gentagne bevægelser kroppen ikke er vant til, vil det være en rigtig god ide, at tage stavene med på enkle ture eller to, inden du vil anvende dem på en vandretur. Jeg styrketrænede også, men dette er ikke nødvendigt, hvis man skal på en almindelig vandretur. Vil man gerne hurtigst muligt fremad, så får man meget mere power i stavene, ved at have styrket den muskulatur, som man bruger, når man anvender stavene. Men med træning forud for turen eller ej, vil man få rigtig stor glæde af, at have et par vandrestave med på turen.

Optakt til Nordisk Ekstrem Maraton

I år er det tredje år i træk, jeg deltager i Nordisk Ekstrem Maraton, forkortet NXM. Første år blev det til en tredje plads på 50 kilometer distancen sammen med Rasmus Holm. Sidste år blev det til en første plads sammen med på daværende tidspunkt gravide Camilla Gry på 35 kilometer svær.

I år forsøger jeg mig igen på 50 kilometer distancen sammen med Rasmus Holm. Målsætningen er en podieplads og have en fed oplevelse til stævnet. Løbet er over to dage, hvor vi skal finde vej og overnatte ude i skoven undervejs. Alt hvad vi skal bruge, skal vi selv bære med os. Der er en hel obligatorisk udstyrsliste over de ting, som man skal have med. Læs herunder mine overvejelser omkring udstyr og min pakkeliste. Læs resten

Kilimanjaro World Record Attempt

Kristina og jeg var i februar i Tanzania, for at forsøge at slå den kvindelige verdensrekord op på Kilimanjaro med vores fælles projekt Kilimanjaro World Record Attempt.

Du kan i et tidligere indlæg læse lidt om mine tanker omkring pakkelisten og optakten til turen som indbefattede men vandrebestigning af bjerget for at tilvænne kroppen til højden. Læs resten

Josephines pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget

På søndag, den 11. februar, meget tidligt om morgenen går turen Kilimanjaro International Airport i Tanzania. Heldigvis foregår det i godt selskab sammen med Kristina og Simon Grimstrup. Vi har så otte dage til at vandre op til toppen af Kilimanjaro og akklimatisere til rekord forsøget. For at slå rekorden, skal vi slå tiden 10 timer og 6 minutter op og ned igen af Kilimanjaro. Det kræver en detaljeret planlægning, og her kommer min pakkeliste til #RUNUPKILI rekordforsøget og den forudgående vandring op af bjerget. Læs resten

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Den 11. februar tager Kristina Schou Madsen og jeg til Kilimanjaro med drømmen om, at slå den hurtigste kvindelige tid til toppen og ned igen. Kilimanjaro er 5.895 meter højt, og Afrikas højeste bjerg. Vi skal løbe 41 kilometer og stige lidt over 4000 højdemeter. Det bliver en stor fysisk og mental udfordring, hvor specielt den tynde luft oppe i højden bliver en stor faktor.

Josephines overvejelser om udstyr til løb på Kilimanjaro

Kristina Schou Madsen og Josephine Dewett som sammen vil prøve, om de slå hurtigste kvindelige tid op og ned af Kilimanjaro. Foto: Red Bull, Jesper Grønnemark

Læs resten

En tur ned i kulkælderen

Ved overtræning kan man få træthedsbrud, ondt i knæet eller overbelastningsskader andre steder i kroppen, det er jeg godt bekendt med, men overtrænings syndrom havde jeg alligevel ikke tænkt over, at jeg kunne få. Endda uden at have ondt i hverken muskler eller led.

Overtræning  kan komme “uventet”

Det startede med jeg var træt, så træt at jeg havde brug for 11-12 timers søvn for at kunne få min dag med træning og arbejde til at hænge sammen, men på trods af alt den søvn, så var jeg alligevel træt. Jeg kunne ikke forstå det, hvad var der galt med mig? Læs resten

Trailløberens ønskeseddel til julen 2016

Trailløberens ønskeseddel til julen 2016 er ikke en absolut størrelse, for der vil ligesom med alle andre ting i livet være forskel på hvad vi hver især ønsker os, men med denne liste over 24 typer grej kan du komme lidt tættere på hvad der måske skal stå på din ønskeseddel eller hvad du kan købe til din trailløber.

Priserne starter ved en flad 20’er, så der er noget for enhver pengepung, Læs resten

Ultraløbet Gendarmstien – hvad skal jeg have med?

I ugen op til de større danske og udenlandske trail- og ultraløb får vi ofte en lind strøm af løbere ind som lige skal have styr på det obligatoriske grej inden de drager afsted. Det kan være så simpelt som en foldekop, men når flere og flere tager tager til bjergløb i udlandet kan det obligatoriske udstyr pludselig omfatte alt fra vandtætte handsker over regnjakker eller en sovepose.

Drengene bag Ultracuppen tror på at vi som løbere selv er i stand til at vurdere hvad som er nødvendigt på turen og har derfor kun ganske få ting på listen over obligatorisk udstyr – Læs resten

Obligatorisk og anbefalet udstyr til NXM

For et par dage siden havde jeg besøg af en god kammerat som skal løbe NXM, Nordisk Extrem Marathon. Han skulle bruge liggeunderlag, kogegrej, pandelampe, rygsæk og mens vi fandt lidt ting frem af gemmerne begyndte mine anbefalinger af grej til løbet at tage form i hovedet.

Med baggrund i arrangørernes lister over obligatorisk og anbefalet udstyr kommer her Læs resten

Løbsberetning – Salomon Hammer Winter Trail 2016

Klokken er 9:45 og vi står og venter på at blive sendt ud på marathon distancen. Når jeg ser mig omkring, kan jeg se de samme tanker i øjnene på de andre løbere omkring mig, som jeg selv har. Hvad fanden har vi gang i?

HammershusHammeren på Bornholm er dækket med sne og is, og om 15 min går starten til Danmarks hårdeste trail løb. For at være helt ærlig, er min erfaring med trail løb, meget lille, men jeg har vundet dette her nummer i en konkurrence, Læs resten