En tur ned i kulkælderen

Ved overtræning kan man få træthedsbrud, ondt i knæet eller overbelastningsskader andre steder i kroppen, det er jeg godt bekendt med, men overtrænings syndrom havde jeg alligevel ikke tænkt over, at jeg kunne få. Endda uden at have ondt i hverken muskler eller led.

Overtræning  kan komme “uventet”

Det startede med jeg var træt, så træt at jeg havde brug for 11-12 timers søvn for at kunne få min dag med træning og arbejde til at hænge sammen, men på trods af alt den søvn, så var jeg alligevel træt. Jeg kunne ikke forstå det, hvad var der galt med mig?

Josephine tilbage fra VUMB i februar. Foto: Matt Marsh, Grip Grab Media Crew

Så kom der en uge, hvor jeg på løbetræningerne havde høj puls og jeg måtte kæmpe for bare at holde mit normale joggetempo. Det undrede mig helt vildt meget, hvordan kunne det lade sig gøre? Så kom dagen, hvor jeg var ude at løbe intervaltræning, ikke nogen specielt træning, hverken hårdere eller længere end jeg plejede. De første mange kilometer gik nogenlunde, men mine ben var de sidste kilometer tunge, så tunge at jeg havde lyst til bare at begynde at gå.

Så gik det helt galt

Normalt efter træning spiser jeg en omgang mad, men den dag kunne jeg intet klemme ned, det var som om min mave havde snorret sig helt sammen. Jeg droppede at spise, gik i bad og derefter afsted på arbejde. Jeg havde det virkelig ringe, jeg var det ene øjeblik ved at koge over, det andet øjeblik frøs jeg.

Da jeg kom hjem og tjekkede min temperatur, var den på 39,5. Av, jeg var nok ved at gå ned med noget influenza, tænkte jeg. Dagene går og jeg får i løbet af dagene høj feber, og jeg var desværre dum og stædig nok til at gå på arbejde. Jeg havde ingen hoste, snotten eller noget som ved normal influenza, jeg havde bare feber.

Hvis jeg havde været lidt mindre stædig og lidt mere klog, så var jeg nok blevet hjemme fra arbejde, men jeg er ikke typen der bare giver op, fordi jeg har det “lidt” skidt. Jeg mangler to timer på arbejde, og så kan jeg lige pludselig mærke, at jeg bliver rigtig utilpas og svimmel. Jeg skulle ned og have bassintræning på arbejdet, og jeg er heldigvis fornuftig og melder mig syg. Det ville jo ikke gå, at jeg drattede om nede ved bassinet. En af mine søde kollegaer tog holdene for mig, og jeg tog hjem.

Og jeg blev ikke klogere

Næste dag tager jeg igen på arbejde. Allerede da jeg stiger af toget kunne jeg mærke, at der var noget galt. Jeg skulle gå en kilometer hen på arbejde, som normalt ikke er nogen sag. Men den dag var det en kamp, jeg måtte flere gange holde pause og sidde og slappe af, inden jeg var frisk nok til igen at gå videre. Jeg nåede ikke andet end hen på arbejde, før jeg igen er svimmel og helt grå af feber.

Jeg var helt nede, og hvis man kan, så helt under kulkælderen. Jeg kunne ikke arbejde måtte jeg indse, og hvor var det dumt af mig, overhovedet at have været taget afsted. Jeg var bekymret – hvad dælen var det, der foregik? Jeg så ikke nogen anden udvej, end at krybe til korset og ringe til mine forældre. Der gik ikke længe før hjælpen var der, og jeg ligger på sofaen hjemme ved forældrene i Vejle. Jeg var træt, havde høj feber, følte mig utilpas og jeg havde stadigvæk ingen appetit og havde stort set ikke spist de sidste mange dage.

Fremtiden

Efter nogle dage på sofaen fik jeg det langsomt lidt bedre, feberen forsvandt og jeg fik lidt appetit igen. Men mentalt var jeg helt nede, jeg havde en kæmpe frygt for, at jeg måtte droppe mit rekord forsøg med at løbe op og ned af Kilimanjaro. Dertil kom også en kæmpe frustration over, at jeg overhovedet var kommet i den situation, som jeg befandt mig i nu.

Efter at have noteret ned, alle de konkurrencer jeg havde deltaget i, i 2017 og alle de timers træning jeg havde i dagbogen, begyndte jeg at forstå hvorfor. Specielt hårdt for kroppen havde været, at den ikke havde fået tilpas hvile imellem konkurrencerne. Det havde jeg bare ikke indset før nu, jeg skulle åbenbart helt ned med nakken, før jeg lærte lektien.

Januar
Adventure race Kong Vinter Master

Team Outdoor Rødovre til race i Kina

Februar
VUMB 70km
Thy Trail Marathon

Marts
Kørte 500km på cykel
(grænsen til Skagen)
Eagle Adventure race

April
North Coast Ultra 29km
Paradise Trail 18km
Munkebjerg trial 10km

Sidste løb med gode ben (Kongerne af Nordsjælland

4 dages etapeløb i Kina

Maj
Adventure race 1864
Oure adventure race
Nordisk ekstrem marathon

Juni
Ry outdoor adventure race
EM i adventure race (2døgn)

Juli-august
Hård træning frem mod DM

September
DM adventure race (20timer)
Kongerne af Nordsjælland Rogaining

En tur hos lægen

Selvom jeg selv var noget frem til, at jeg nok havde ramt en form for overtrænings syndrom, tog jeg alligevel til lægen, bare for at være helt sikker på, at der ikke var noget helt andet galt. Jeg blev grundigt undersøgt af lægerne, men de kunne intet finde på blodprøver eller andre undersøgelser. Alt så normalt ud! De var enige, jeg var i overtræning og havde stresset min krop mere end den kunne klare.

Vejen op igen

Efter at have rådført mig med flere med forstand inden for feltet, begyndte jeg efter et par ugers fuldstændig ro at genoptræne. Træningen måtte ikke være med høj puls, og så skulle jeg bare øge distancen og tiden stille og roligt.

Et billede fra en af mine gåture i genoptræningen. Smuk natur og en af de største grunde til jeg elsker at løbe.

Første dag med træning var blot en lille joggetur, som ikke var længere end et par kilometer. Jeg har aldrig været så spændt før inden en lille løbetur, da jeg havde en kæmpe frygt for, at få det lige så dårligt en gang til. Heldigvis gik den godt, og de næste par uger øgede jeg stille og roligt min træning. Det var så ubeskrivelig dejligt, at være igang med træningen igen.

Og så lige ned en gang til

Alting var lige begyndt at gå godt igen, og jeg havde endda prøvet at få pulsen lidt op, og jeg følte virkelig, at jeg var ved at være tilbage. Men, men. Jeg skulle ud til DM i trail og blot løbe den korte rute i moderat tempo. Jeg kom ikke langt ind i løbet før det går galt. Jeg løber nedad i noget dybt mudder og lige pludselig ligger der en sten, som jeg ikke kan se – og bum, så ligger jeg ned og anklen gør mega ondt.

Jeg har prøvet at vrikke om på min fod tonsvis af gange før, og næsten alle gange har jeg kunne humpe lidt og så derefter løbe videre igen. Efter at have humpet lidt, kan jeg dog mærke at det gør mere og mere ondt, og da jeg stopper og kigger ned på min fod, kan jeg allerede se at de er i dobbelt størrelse. Æv osse!

Op på hesten igen

Efter en tur på skadestuen fik jeg heldigvis konstateret at intet i foden var brækket. Men nok forstrukket nogle ledbånd på ydersiden af foden, samt vrikket så meget om at jeg har lavet ravage på indersiden også.

Største problem var, at hælbenet var klappet sammen med fodgaflen på indersiden.

Heldigvis var intet brækket i foden.

Heldigvis var intet brækket i foden.

På arbejde har vi heldigvis et antigravity løbebånd, som jeg har trænet på for at holde ved min løbetræning. Godt nok var det i starten under 50% af min kropsvægt, men det er langt bedre end ingenting. Det går fremad med foden, men knogler er skadet på indersiden. Så det er begrænset hvor meget jeg de næste uger kan løbe, for at knoglerne kan få ro til at hele ordenligt sammen. Så nu står træningen på en masse styrke og alternativ træning.

Det store mål er at blive godt løbende til februar, hvor jeg skal løbe op på Kilimanjaro. Det er godt nok en lidt turbulent vej indtil nu, men forhåbentlig går det kun fremad fra nu af!

Struktur

Selvom det har været en hård proces at komme igennem, er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har lært en masse, og fra nu af træner jeg klogt og lægger en plan! Hvad er mine mål? Hvad vil jeg med min træning? Jeg har fastlagt nogle mål frem til og med maj 2018:

Kristina Extreme Running og Josephine Dewett på toppen af Himmelbjerget. Vi skal sammen til februar forsøge at slå den kvindelige verdensrekord op og ned på Kilimanjaro. Foto: Red Bull

Februar

Verdensrekord forsøg med Kristina Extreme Running op på Kilimanjaro og ned igen.

Følg med på vores facebook side for verdensrekord forsøget.

Maj
Wings for Life World Run
– Løbe så langt som muligt

Nordisk Ekstrem Maraton
– Vinde enten 50 km eller 70 km i mix.

Jeg slap heldigvis billigt, nogle kan døje med overtrænings syndrom i mange måneder og endda op til et helt år. Jeg er oppe på hesten igen og glæder mig til alt min træning, oplevelserne og se hvor langt jeg kan nå.