Løbsberetning fra MS RUN 100km 2018

Jeg blev i januar spurgt, om jeg ville løbe MS Run, et 100 kilometer langt løb fra Aarhus til Himmelbjerget og tilbage igen. Løbet var ganske gratis og med det gode formål, at støtte sclerose ramte og deres pårørende. Støtten gik igennem en online indsamling, startet op af de løbere som deltog i løbet.

100 kilometer er langt, så heldigvis måtte man finde nogle at løbe med, og som man så kunne dele kilometerne imellem sig med. Jeg fik ret hurtigt Anna Movin og Sofie Panduro fra adventure race verdenen med på ideen. Jeg skulle starte ud med at løbe de første 33,3 km, så skulle Anna løbe og til slut Sofie.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Vores hold til MS RUN. Jeg startede med at løbe. Foto: Jeppe Svendsen

Du løber ikke alene tli MS Run

I løbet skal den der løber, hele tiden have en supporter med på cykel. Vi aftalte ret hurtigt, at det var den bedste oplevelse at følges ad alle tre hele vejen. Derfor havde løberen på vores hold, hele tiden to følgere med. Det at have supporter med, betød at den der løb, intet selv skulle bære, og derfor kun skulle koncentrere sig om, at tilbagelægge sine kilometer.

Løbs start

Jeg startede tidligt ud om morgenen med at hente Sofie på Aarhus banegård. Anna og jeg skulle have cykler med til supporterne under løbet, da det var nemmest. Fra banegården gik vi sammen til start, og planen var at Anna stødte til os ved start.

Vi havde en halv time inden start, da vi ankom. Tiden blev brugt på toiletbesøg, interview og at Sofie fik mine cykelsko på. Da tiden nærmede sig start, var vi begge godt gennemkolde. Mine fødder var to brædder, og mine fingre var også stivfrosne. Jeg glædede mig afsindigt meget til at få varmen tilbage i kroppen.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Det var dejligt at komme igang med at løbe. Jeg fik hurtigt varmen og smidt handskerne.

Nattevagten

Anna var endnu ikke dukket op, hun skulle støde til os ved start. Dog viste vi, hun var i nattevagt, og derfor måske ville være forsinket, og nødsaget til at indhente os ude på ruten, hvis hun kom for sent.

Da vi blev kaldt frem til start, var Anna der endnu ikke. Vi skulle navigere via en downloadet GPS rute på telefonen, da ruten ikke var markeret, så jeg måtte lige have min telefon frem og tjekke ruten. To sekunder inden starten gik, rullede der en op på siden af os. Det var Anna! Det var så fedt, at hun nåede det. Det var særlig godt hun  nåede starten, da hun havde telefonholderen på sit styr, så rytteren på hendes cykel kunne navigere.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

I starten var det hurtigt og nemt at løbe på asfalten. Foto: Jeppe Svendsen

Godt Anna ikke kom for sent

Det viste sig, at det var rigtig godt, at Anna nåede starten. Hendes telefon gik nemlig død for strøm ret hurtigt, og uden den ville hun ikke have været i stand til at finde frem til os. Der var rigtig koldt, måske kun et par minus grader, men wind chill faktoren gjorde, at det føltes ekstremt koldt. Kulden og GPS´en slugte rigtig hurtigt strømmen på vores telefoner. Dog holdt Sofies heldigvis ret lang tid, og Anna havde taget flere powerbanks med.

Depoter

Undervejs i løbet var der fem depoter. Det var nogle rigtig lækre depoter, hvor vi kunne få cola, slik, pastasalat, varm kaffe og kage. Det var godt, der var koldt, så vi ikke kunne stå stille for længe og proppe os med de gode sager. Specielt da løbet ikke var en konkurrence om at komme først, så var konkurrencemomentet lidt taget ud, og vi ville da for en gangs skyld have lidt ekstra tid i depoterne, uden at skulle skynde os af sted efter konkurrenterne.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Anna og Sofie nyder lækkerierne i det første depot.

Første skifte

Anna var den, der skulle løbe efter mig. For at undgå spildt tid i skiftet cyklede Anna i forvejen for at skifte cykeltøjet ud med løbetøj. Jeg var glad for min løbetur snart var slut. Mine ben var nemlig langt fra vant til at løbe på asfalt, specielt ikke så langt som 33 km. Det betød mine hofter, balder og lyske gjorde rigtig ondt til sidst på løbet, men det var vist ikke andet end forventeligt, med min asfalt træning op til løbet.

Anna havde fundet et godt sted med læ at skifte tøj, for at undgå at blive kold, hvilket man meget hurtigt gjorde ude i den kolde vind. Da jeg nåde frem, var hun næsten færdig med at klæde om, og hun var hurtigt sat afsted i løb efterfulgt af Sofie på cykel. Nu skulle jeg klæde om til cykeltøj. Jeg havde prioriteret at skifte det inderste svedige lag ud med et tørt, for at have størst mulig chance for at holde varmen, og så to lag jakker ud over, toppet med OMM regntøj for at holde vinden ude.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Første skifte.

Stivfrosne fingre og en orienteringsløber på afveje

Da jeg havde fået klædt om, og var sat afsted på cyklen, gik der ikke længe, før mine fingre var blevet rigtig kolde. Jeg skulle navigere via min telefon, så jeg skulle flere gange have handskerne af, for at kunne se ruten. For hver gang blev mine fingre bare endnu koldere. Da jeg nåede Ry, var der flere højre venstre sving, og pludselig kunne jeg ikke finde den rigtige vej. Jeg cyklede rundt i en rum tid på vildspor.

Endelig forstod jeg, hvor jeg skulle hen af – der var et lillebitte spor ind på en græsplæne, som jeg skulle med. Indtil nu havde vi været på store asfalterede veje, så jeg havde slet ikke regnet den lille sti med, som en sti der kunne være med i løbet. Mine fingre var så frosne, at jeg kiggede minimalt på telefonen, og det betalte jeg så for, ved at være på den ekstra tur rundt i Ry.

Himmelbjerget

Da jeg langt om længe kom ud af Ry, cyklede jeg ind på et grusspor, som førte det sidste stykke ind til Himmelbjerget. Langt om længe var der læ, og endelig kunne jeg arbejde mig selv til varmen. Endnu bedre fik jeg endelig indhentet de andre, som var begyndt at blive lidt urolige for, hvor jeg var henne af.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Holdet samlet på toppen af Himmelbjerget.

Anna var begyndt at løbe op af Himmelbjerget, imens Sofie og jeg var lidt bagefter, da vi havde vores mountainbikes med. Vi fandt et sted at stille dem næsten oppe ved toppen, og fortsatte opad i alt for meget tøj og cykelsko, så vi havde det begge to meget varmt. Vi kunne dog ikke tillade os at klage, da det var lidt af et luksusproblem at have det varmt, specielt fordi vi brugte det meste af den samlede cykeltur på at småfryse. Det var dejligt at have nået toppen, og der var lige tid til et billede før turen gik tilbage mod Århus. Himmelbjerget var jo kun halvvejs på ruten.

Modvinden starter

I starten var vi i læ i skoven, og fik et overraskende besøg af Annas kæreste, som var taget ud for at møde os på ruten. Derefter gik turen igen igennem Ry og så ud på de åbne markveje. Tiden nærmede sig at Sofie skulle tage over for Anna. Sofie kørte derfor i forvejen til vores skifte sted.

Lige efter Sofie var cyklet i forvejen, kom der en snebyge og det blæste helt vildt. Hvor blev foråret af, spurgte vi os selv? Jeg forsøgte, så godt jeg kunne på cyklen at læ for Anna, men det var ingen nem opgave.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Depot og tid til at finde lidt energi frem på cyklerne.

Det nytter ikke at råbe i modvinden

Efter Sofie var startet med at løbe, tabte jeg mine solbriller, som jeg havde brugt i de gentagende snebyger, vi kørte igennem. Anna opdagede heldigvis jeg tabte dem, og imens jeg fik pakket dem i tasken, fortsatte Sofie og Anna. Jeg tænkte, de var sammen og kunne hjælpe hinanden, og jeg gav mig da tid til lige at pakke lidt energi op af tasken.

Da jeg kiggede op, så jeg, at de var løbet lige forbi den grusvej, som de skulle ind af. Jeg råbte til dem, at de skulle vende om, men den stride modvind slugte min stemme. Jeg satte efter dem på cyklen, men modvinden gjorde, at jeg ikke hentede vildt hurtigt ind på dem, selvom jeg var på cykel. Inden jeg fik dem stoppet, havde Sofie løbet 400 meter ud af den forkerte vej. Altså kom hun til at løbe næsten en kilometer for langt!

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Sofie og jeg kæmper i modvinden. Anna kæmper sig op omme bagved, efter at have pakket sit gopro kamera væk.

Snestorm?

Modvinden var konstant i hovedet på os. Som om det ikke var nok, kom der nogle snebyger, hvor alt sigtbarhed forsvandt og det blev ekstra koldt. I starten var det sjovt nok med lidt afveksling, men vi endte med at blive rigtig trætte af alt det sne, det gjorde turen endnu hårdere.

Anna og jeg lavede læ for Sofie, så godt som vi kunne på cyklerne, men det var rigtig svært at styre afstanden til hende, da vi ikke kunne se hende og heller kunne høre hendes skridt som blev slugt op af vinden.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Sne og modvind. Foto: Jeppe Svendsen

Endelig tilbage i Århus

De sidste kilometer var ren nedtælling. Sofie var rigtig god til at gætte, hver gang vi havde tilbagelagt endnu en kilometer. Endelig kom Århus og Sofie havde på tros af kampen mod vinden, overskud til at æde sig selv lidt ekstra og sætte ekstra fart på til sidst.

Selvfølgelig sneede det da vi kom til mål, og det var koldt, så det blev kun tid til et interview, målbillede og spise lidt pastasalat før vi rullede hjemad. Det havde været en fed og hyggelig tur, lige som vi havde ønsket os. Måske var den en anelse kold, men det var også modvinden og alt sneen, der gjorde at turen skilte sig ud, og bliver et løb vi vil kunne huske.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Interview i mål.

Penge til et godt formål

Der blev i alt samlet 81.298 kroner ind til sclerose ramte og deres familier. Det er vi super glade for, at have været en del af. Løbet kan varmt anbefales til andre. Hvis man for eksempel var 10 på et hold, ville man kun skulle løbe 10 km hver. Der skal kun være en supporter på cykel, så resten vil kunne bruge bil. Man behøver heller ikke løbe alle 100 km for at deltage, derfor vil alle kunne være med. Tak til MS Challange for et godt løb.

Josephine Dewett Kristensen, Anna Movin og Sofie Panduro, MS Run 2018

Glade og trætte i mål.