Optakt til Nordisk Ekstrem Maraton

I år er det tredje år i træk, jeg deltager i Nordisk Ekstrem Maraton, forkortet NXM. Første år blev det til en tredje plads på 50 kilometer distancen sammen med Rasmus Holm. Sidste år blev det til en første plads sammen med på daværende tidspunkt gravide Camilla Gry på 35 kilometer svær.

I år forsøger jeg mig igen på 50 kilometer distancen sammen med Rasmus Holm. Målsætningen er en podieplads og have en fed oplevelse til stævnet. Løbet er over to dage, hvor vi skal finde vej og overnatte ude i skoven undervejs. Alt hvad vi skal bruge, skal vi selv bære med os. Der er en hel obligatorisk udstyrsliste over de ting, som man skal have med. Læs herunder mine overvejelser omkring udstyr og min pakkeliste.

Forhåbentligt Rasmus og jeg kan løbe med armene over hovedet som Camilla og mig sidste år.

Obligatorisk udstyr pr. deltager

Survivalblanket
Dette er et alufolie der kan vikles om kroppen for at man bedre kan holde varmen. Bruges kun i nødstilfælde. 
Vandbeholder med minimumskrav på 1 liter
Jeg løber selv med cirka 2 x 750mL. Det bliver varmt i weekenden, og der kan være langt imellem vanddepoterne. Derfor vil jeg være sikker på, at jeg har nok vand med.

Pandelampe.
Her løber jeg med en pandelampe på knapt 200 lumen, og er vandtæt. Den passer fint til NXM, da vi ikke skal løbe i mørke, og derfor ikke har brug for så meget lys. Det eneste sted vi skal bruge lys undervejs på ruten er ned i nogle gamle bunkere, hvor der er mørkt. Det er så kort tid vi er i mørke, at jeg blot har valgt at tage en lille lampe med. Et godt bud på en let lampe som samtidig er vandtæt og leverer lys nok er den lille SPOT fra Black Diamond.

I bunkerne kommer den obligatoriske pandelampe til sin ret. Foto: Jonatan Holten.

Liggeunderlag
Her er kravene at det minimum er 3mm tykt og minimum går fra nakke til knæ. Jeg anvender rygstøtten i min rygsæk, det er klart lettest, særligt fordi den allerede ligger i rygsækken uanset. Dog går jeg noget på kompromis med komforten, da jeg nærmest kommer til at ligge på jorden. Skal der lidt mere komfort til, uden at vægten øges væsentligt kan man overveje Klymit Inertia X-Frame som med 250 gram i rygsækken heller ikke ligefrem ødelægger regnestykket. 
Overtræksjakke og -bukser som skal være vind og vandafvisende
Her anvender jeg OMM Kamleika jakke og Kamleika bukser. Det er rimeligt let, strækbart, helt vandtæt og temmelig åndbart. 

OMM Kamleika overdel bruger jeg også tit under løb, men i weekenden, bliver den først taget i brug når temperaturene falder i night campen. Foto: Jesper Grønnemark, RedBull

Langærmet varm overdel
Her anvender jeg en almindelig hverdags dunjakke som vejer lige godt 180 gram. Den er varm og vejer mindre end meget af det andet tøj jeg har.  
Rygsæk
Her løber jeg med min OMM Classic 32L rygsæk
Sovepose der minimum vejer 250 gram
Her anvender jeg OMM Mountain Raid 1,6 letvægts Primaloft sovepose. Det er vigtigt for mig at kunne holde varmen nogenlunde i night campen, da jeg har brug for at restituere og slappe af inden næste dags løb. 

Obligatorisk udstyr for holdet

Kompas
Ja det er lidt pinligt, men som orienteringsløber har jeg ikke selv et ordentligt kompas, derfor har jeg lånt et kompas af min makker Rasmus.

Førstehjælp
Her skal holdet som minimum medbringe kompresbandage og sportstape. Vi medbringer ikke mere end dette.

Telt med fast bund, vandtæt oversejl og plads til 2 personer
Her medbringer vi det telt jeg vandt sidste år, som er et Nordisk Lofoten telt til 2 personer. Et andet oplagt valg ville være MSR Freelite.

MSR Freelite 2 Grey v1

Kogegrej hvormed der skal kunne koges 1/2 L vand ved målgang
Her har vi i år opgraderet. Rasmus har købt en rigtig brænder, jeg kender desværre ikke lige mærket. Tidligere år har vi anvendt den billigste løsning, som har været en majsdåse med mange huller til ilten kunne komme ind, og så en del sprittabletter til at give varmen. Der har virket, men er ikke en optimal løsning. En anden letvægtsbrænder ville være at foretrække.

Opladet mobiltelefon
Den skal være pakket vandtæt.

Anbefalet ekstra men vigtigt udstyr som ikke er obligatorisk

Vandtætte pakposer
Idet vi skal ud og svømme flere gange undervejs, er det smart at pakke alt udstyr vandtæt. Dette gør jeg drybags fra Exped.

Under DM i Adventure Race sidste år fik holdet også brug for vandtætte pakposer under svømme/roetapen.

Mad til nightcamp
Her mangler jeg endnu at finde frysetørret aftenmad. Rasmus har frysetørret morgenmad med til os begge to. Det er vigtigt at få fyldt godt på med energi i night campen.
Energi bars/gels
Her kommer jeg primært til at løbe på geler, da de er nemmest at spise med høj puls og giver hurtig energi.
Hue, buff eller lignende
Jeg tager en buff med til night campen, den er god til at give lidt ekstra varme om natten.

En buff giver altid lige lidt ekstra varme. Her under Kongerne af Nordsjælland som Sofie Panduro og jeg vandt sammen sidste år. Foto: Martin Paldan.

Fryseposer til våde sko i nightcampen
Idet jeg ikke bærer ekstra sko med, og dem jeg har på med garanti bliver våde, medbringer jeg to fryseposer til at putte i skoene. Det gør mine fødder kan holde sig varme.

Gode løbesko med greb under
Jeg er fortsat lidt i tvivl om hvilke sko, som jeg vil løbe i, men det bliver et par trail- eller terrænsko.

Vaseline og plastre til brystvorter og andre udsatte områder
Jeg har ikke problemer med gnavsår, så dette bliver udeladt i min pakning.

En vigtig ting vi tager med er et løbetræk, Det har Erling og jeg flittigt brugt, for at bruge hans styrke til at jeg kunne følge med. Her under DM i adventure race sidste år. Foto: Honza Zak.

Andet

Den ene lille luksus ting jeg tillader mig at tage med er ren sports bh, underbukser og sokker til at tage indenunder det vandtætte tøj og ekstra langærmet trøje i night campen. Det giver lige lidt ekstra at man har lidt tørt.

Derudover har vi løbetræk med. Den skal bruges til at trække hinanden hvis en går kold, eller når jeg får besvær ved at følge med Rasmus, som er stærkere løbende end mig. 

VI glæder os til at give den gas i weekenden og forhåbentligt det rækker til en god placering.

Rasmus og mig i aktion til NXM 2016. I år stiller vi igen til start på 50 km distancen. Foto: Maya Nygaard Rahr