Red Fox Adventure Race i Rusland

I juni måned var Team Outdoor Rødovre i Rusland for at køre europamesterskaberne i adventure race, Red Fox Adventure Race. Lars og Josephine var taget i forvejen, for at tage en aften turist tur rundt i Sankt Petersborg.

Red Fox Adventure Race

Turisttur

Næste dag stødte vi til Jonas og Erling i lufthavnen. Herfra gik turen med bus imod stævnecenteret. Det var en lille bus, og der hvor jeg sad omme bagi, var der en lige god nok varme. Derfor var det en befrielse, da vi stoppede ved et shoppingcenter. Her fik vi en halv time til at handle den mad ind, som vi ville have før og efter racet. Jonas og Lars stod for at finde morgenmad og frokost, mens Erling og jeg fik den beærende opgave at vælge aftensmad.

Vi løb dog ret hurtigt ind i det problem, at kødet nok ikke ville have godt af, at ligge tre timer i en overophedet bus og det sidste vi ønsker inden EM er problemer med maverne. Vi lykkedes i at finde noget færdiglavet kødsovs og frikadeller, som var frosne – det måtte vel kunne overleve busturen. Senere viser frikadellerne sig at være en succes, mens kødsovsen ikke var noget at skrive hjem om… men det kunne da spises.

Tilbage i bussen

Ingen af holdene i bussen blev desværre europamestre i hurtigste indkøb. De fleste hold overskred tidsgrænsen på den halve time markant. Nu da maden var handlet, gik turen afsted igen mod stævnecentret, som var beliggende ved en stor sø ude i midten af ingenting i Rusland.

Vi var heldige at få den bedste hytte sammen med det svenske hold, som både havde køkken, bad og toilet. Rigtig mange hold lå i telt, men jeg var dog rigtig glad for, at have en ordentlig seng og et varmt bad – specielt den dag da jeg kom hjem igen efter racet!

Dagen før racestart

Forbedredelserne til et adventure race, er noget mere omfattende, end det jeg har været vant til fra løbeverdenen. Vi skulle nu forberede os til to døgn non stop adventure race i disciplinerne mountainbike, løb, kajak, sup board og reb aktiviteter. Undervejs var der skifte zoner (TA), hvor vi på forhånd, skal have pakket, det som vi skal bruge på den næste etape af racet. Det er en større proces, og viste sig at tage hele dagen.

Derudover var der tjek af, at alle deltagerne havde det obligatoriske udstyr med, som for eksempel redningsvest, klatresele, handsker osv.

Udstyrstjek

Efter udstyrstjekket skulle vi allesammen bestå en klatre eksamen, for at måtte starte ud på klatreaktiviteterne under selve racet. Selv om jeg var meget spændt på selve racet, men jeg var faktisk noget mere spændt på klatreeksamen. Jeg har ikke meget erfaring med klatring, og vi skulle bare bestå den klatreeksamen, for at kunne gennemføre hele racet. Derfor følte jeg et vist pres på mine skuldre.

Erling er klar til klatreeksamen

Heldigvis var det mig, som havde blæst klatreeksamen op til noget større end det var. Vi blev delt op to og to, og skulle så abseile ned og ascende op igen. Jeg gjorde bare som Erling sagde jeg skulle, så kom jeg helt smertefri igennem.

Projekt spraydeck og kajak

Raceorganisationen havde kajakker og spraydecks til alle deltagerne. Kajakkerne var oppustelige, så vi fik noget med til at kunne lappe kajakkerne med, hvis uheldet skulle være ude og der kom et hul i en af kajakkerne.
Første kajakudfordring kom med, at der ingen fodstøtter var i dem. Vi måtte så igang med at spænde nogle stropper ind i kajakkerne, hvor vi kunne have fødderne støttet imod som en lappeløsning. Fodstøtten bruges for hvert eneste tag man tager med pagajen i kajakken, og var derfor meget essentiel at have.

Ro over stævnecentret

Største udfordring var spraydecksene, som var meget stramme at sætte på. Det var noget skidt, specielt med henblik på, at vi under racet skulle op og ned i kajakkerne rigtig mange gange. Det dur ikke, at vi skulle bruge flere minutter hver gang, på at sætte spraydecksene på. Der blev gjort mange hæderlige forsøg på at udvide dem. Om det hjalp noget ved jeg ikke, men så følte vi da, at vi havde gjort noget.

Klar, start, parat!

Alt er pakket og klar, og vi er på startstregen i to tomands kajakker. Vi skal igang med prologen, som er 4km med en lille overbæring med kajakken. Herefter er det op og igang med at løb, der bliver sat et fint tempo fra start. Jeg har kortet på alt fod orientering. Kortet er meget anderledes end det jeg kender fra orienteringsløb. Der er kun de helt store kurver og veje med på kortet, samt søer og vandløb. Det gav en del udfordringer for orienteringen, da jeg er vant til, at have alle detaljer at læse på, og de var nu lige pludselig taget fra mig!

Prolog færdig. Kajakken skal på plads, og så er det ud på løb. Foto: Red Fox Adventure Race

Det gav nogle fejl på orienteringen, men nogle fejl jeg kan lære af, til næste gang jeg står med et kort magen til i hånden.

Livredder Erling

På orienteringsløbet skulle vi ud på en ø, for at finde en post. Det indebar at vi skulle ud og svømme. Vi havde våddragter på, da vandet var rigtig koldt! Selve svømmeturen var ikke andet end cirka 50-100 meter hver vej, men det var nok til, at jeg halvvejs ude begyder at stivne, og det er svært at tage svømmetag.

Kold svømmetur i en russisk sø

Det havde Erling heldigvis opdaget, så han får grebet fat i mig og trækker mig med. Jeg plasker med så godt jeg kan med den ene arm og ben – selvom det nok ikke var den store hjælp. Jeg bliver trukket i land på øen, og så er det ellers bare at få løbet sig til varmen igen velvidende, at jeg lige om lidt skal ud på samme svømmetur en gang til.

Syngende franskmand

Efter vores svømmetur fortsætter vi videre på løbet. Vi skal have et par poster mere inden vi kommer til næste skiftezone. Turen går igennem noget tungt terræn, som er svært at bevæge sig hurtigt frem i, hvis man ikke er vant til det. Jeg har løbet meget i det som orienteringsløber, så jeg har det ret komfortabelt i det.

VI henter et andet hold, men drengene har svært ved at overhale det andet hold, som sætter tempoet op, hver gang de prøver at overhale. Jeg er dog kommet forbi, og ligger et godt stykke længere fremme med en fra det andet hold. Han er nok en af de mest larmende i skoven. Han synger på livet løs på fransk, så hans hold kan høre hvilken vej de skal gå.

Alle vejvalg  havde vi på forhånd tegnet ind på kortene

I starten syntes jeg, at det er meget sjovt, men efter en halv time går det mig mere og mere på nerverne. Heldigvis kommer vi ud til en stor sti, hvor drengene kan komme forbi, og så trækker vi fra holdet på de sidste kilometer hen imod cyklerne. Dejligt med ro til mine øer fra den franske musik.

Afsted på cyklerne

Selve cykelruten var lidt kedelig, vi kørte det meste af turen på store veje med afhop hver gang der var en post. Posterne lå som reglen nogle 100 meter væk fra vejen, så man lige skulle løbe ind til dem.

Foto: Red Fox Adventure Race

Vi cykler igennem natten, hvor vi knap nok har brug for vores pandelamper da det aldrig bliver helt mørkt. Det er kun inde i skoven, hvor træerne tager meget af lyset, at lamperne rigtig kom til deres ret.

Sidst på natten … eller det tror jeg, for jeg havde ikke noget ur på, så har ikke haft den store tidsfornemmelse under løbet … ankommer vi til endestationen for vores MTB rute.

Wanna be SUP board

Øhh er det der et SUP board? Det lignede mere et par skumplader, men fair nok. Det største problem er imidlertidig, at der ikke er nogle padler. Lars går hurtigt i problemløsningsmode, og løser problemet med at finde nogle pinde, som vi kan bruge til at padle med.

Dobbel SUP board

Erling og jeg fandt hurtigt en smart teknik med at slå vores to boards sammen, så vi kun skulle padle i den ene side. Om det var hurtigere må guderne vide, men vi følte i hvert fald selv, at vi gjorde hurtigere fremdrift på den måde.

Specielt smart var det at ligge to sammen på de små strømfald, det gjorde os mere stabile. Det var ærgerligt, at der ikke var flere strømfald, da det gav gratis fremdrift.

Strømfald under SUP Foto: Red Fox Adventure Race

Det var svært under SUP aktiviteten at holde sig varm, så jeg var rimelig stiv i hele kroppen da vi kom i land. De næste to kilometer, skulle vi bærer SUP boardet, hvilket ikke helt var min ynglings aktivitet. Jeg blev derfor rimelig glad, da Erling kom og hjalp med at bærer skumpladen det sidste lille stykke.

Følelsen af at flyve

Det var ikke helt slut endnu med aktiviteten på SUP boardet. Vi skulle uden boardet løbe op på siden af bakken, til den sø vi var ved og koble os på en svævebane. Det var vildt sjovt, da man fik god fart på nedad og ender med at aquaplane på vandet med bagdelen. Her fik man så et glædeligt gensyn med boardet, hvor man skulle padle det sidste stykke hen til næste TA, hvor vi der ventede os en næste 30km lang trekking etape.

Jonas med fuld fart på svævebanen. Foto: Red Fox Adventure Race

Den ene fod foran den anden 

Det går derudaf på tracking etapen, vi har kun to små kriser undervejs. Et fik Lars lidt søvnproblemer, men det satte en koffeintablet hurtigt en stopper for. Største problem var, at jeg laver en ordentlig bommert på orienteringen. Jeg skal ramme en sti, som var rimelig idiotsikkert, men efter vi har gået i lang tid, og vi ingen sti har mødt, begynder jeg at tvivle på om det er rigtigt, og om stien overhovedet eksisterer. Så vi drejer af, og på GPS tracket efterfølgende, kan man se, at vi har været lige et par minutter fra at ramme stien, inden vi drejer…

En enkelt post under racet var placeret under jorden. Foto: Red Fox Adventure Race

Det kostede en del tid, men vi når fint frem til næste TA, hvor den står på noget søvn, inden vi skal afsted på næste etape, som er white water kajak.

En svær beslutning

Vi har ikke roet så længe, før vi gør holdt. Jonas har meget ondt i skulderen, og har haft det et stykke tid. Vi skal ud at ro over 100km i kajak, uden mulighed for at hoppe af undervejs. Vi sidder alle fire i lang tid og snakker frem og tilbage. Skal vi fortsætte? For og imod bliver diskuteret. Chancen for at Jonas vil få en langtidsskade efter er stor, og det bliver en fælles beslutning, at udgå af racet.

Erling og jeg fortsætter dog i racet, men udenfor konkurrence. Lars stoppede sammen med Jonas, da det ikke rigtigt var muligt at fortsætte tre personer, idet vi havde to toer kajakker.

To på tur i den russiske ødemark

Da vi udgik af løbet, var vi igang med en white water etape i kajak. Det er en disciplin som både Jonas og Lars mestrede. Nu sidder Erling og jeg i samme kajak og skal ro det sidste white water uden at have 100% styr på det. Lars havde vist os to rapids på kortet, og fortalt os, at vi skulle lave en overbæring ved disse to.

På toppen af den første rapid bliver Erling og jeg dog hurtigt enige om, at vi vil prøve den alligevel. Vi er alligevel udgået, så hvad kan der ske? Det går rigtig fint, og vi er liiiige modige nok på det næste. Her holder vi stille lidt før sammen med et finsk hold. De er meget afventende på, hvad vi vælge at gøre. Vi er ikke så hurtige til at tage en beslutning, så finnerne trækker deres kajakker i land.

Et andet hold i fuld aktion i white water kajak. Foto: Red Fox Adventure Race

Samme undskyld for at ro rapid bliver brugt igen, vi er alligevel udgået, hvad kan der ske? Selvom beslutningen mest bunder i, at vi er for dovne til at bære vores kajak igennem terræn, for det er virkelig en tung kajak med alt vores udstyr i. Vi ror den første del, men pludselig drejer den skarpt til højre. Jeg sidder forrest i båden og har bedst udsyn, og spotter at det bliver ret så heftigt et rapid længere nede. Måske der var en god grund til, at Lars sagde vi skulle bære vores kajakker. her. Jeg råber, alt hvad jeg kan til Erling “IND TIL SIDEN”! Vi når kun lige præcis at komme ind til land, inden det er for sent.

Det var ikke helt nemt at ro ind til siden, idet vi allerede er ude i vildt vand. Fra nu af har vi lidt mere respekt for vandet. Resten af white water raftingen kører bare derud af, og vi får roet fra vores finske venner.

Strandet hold på white water kajaketapen Foto: Red Fox Adventure Race

Fest i TA

Erling og jeg gjorde efter white water kajak et stop, for at kigge på kortene. Vi blev hurtigt enige om, at når vi var udgået, så var der ingen grund til at tage alle posterne. Vi skipper derfor dem, som så lidt kedelige ud. Første stop er efter mange timer i kajak, med et TA hvor vi bare lige vil op at klippe posten. Dog ender vi med at blive hængende en rum tid.

Det er nat og koldt og der er bål, musik og varm te i TA. Vi ender med at stå og varme os ved bålet og drikke den dejlig varme te, og kommer i tanke om, at vi da stadigvæk har en gang frysetørret mad tilbage. Erling er ved at være træt, så han tager en lille lur ved bålet, imens jeg laver mad og bliver gode venner med de russiske hjælpere.

Erling tager en lille lur imens Josephine laver mad

Maden hjælper på trætheden og det er dejligt at få fyldt maverne med noget varmt. Nu er det også på tide at komme videre ud i kajakkerne. Selvom det er nat, så er der stadigvæk rimelig lyst. Vi havde ellers begge to taget vores pandelamper på, så vi var klar til nattens muld og mørke. Men at vi var ude på åbent vand og månen vågede over os, gjorde at vi ikke fik brug for lamperne.

Koncentrations problemer

Da vi tager en lidt anden rute, end den der var opgivet til racet, kommer vi igennem en by. Her skal vi finde en bro at ro under. Jeg udpeger en, hvad jeg mener, er en bro ude i det fjerne. Erling siger han godt kan se det, og vi roer derhen af. Først da vi kommer helt tæt på, må jeg konstatere, at det er alt andet end en bro. Det er et stort pakhus. Flot Josephine! Jeg er ved at være rimelig træt, og begynder derfor at lave fejl. Tidligere troede jeg også, at jeg så en elg, som blot var en stor sten.

Kajak om natten, det blev aldrig rigtig mørkt. Foto: Red Fox Adventure Race

Jeg ender dog med, at se en rigtig elg og endda to af slagsen. De kommer svømmende på tværs af floden. Erling får os roet helt tæt på dem og lige tæt nok efter min mening. De er rimelig store, og jeg ser for mig selv, at de tipper os i vandet. Det kan jeg slet ikke overskue på daværende tidspunkt, da jeg begynder at småfryse hver gang vi gør et holdt for at få energi indenbords. Så en tur i vandet er ikke noget der står øverst på min ønskeliste.

Det er ikke forsvarligt det her 

“Det er ikke forsvarligt det her” lyder det bagfra i båden. Erling er ved at falde i søvn, vi har nu også været i gang i over 30timer. Vi roer ind til siden, for Erling lige kan komme ud af båden. Jeg har ikke ur på, men jeg ved det i hvert fald stadigvæk er nat.

Foto: Red Fox Adventure Race

Erling høre højt musik fra Lars ipod, som han lånte med da vi udgik. Efter at være gået i land, vender Erling sig om og smider sig på ryggen. Han falder i søvn med det samme han rammer jorden. Imponerende med den høje teknomusik, som jeg kunne høre på trods af jeg også har min egen musik i øerne.

Musikken hører vi for at holde os selv vågne, idet det kan være rimelig ensformigt at ro i kajakken så længe. Jeg udnytter tiden til også at lægge mig ned. Jeg vikler mig selv ind i et survival blanket, for at prøve at holde varmen. Det er dog et long shot, og jeg ligger og småryster af kulde. Erling kommer dog også hurtigt til at fryse, og vi hopper tilbage i kajakken. Nu er det bare med at ro, så vi kan holde varmen.

Klatring og optur

Foto: Red Fox Adventure Race

Vi kommer ud til en ø langt ude i ingenting, vi er kolde og trætte og tænker det bare er hurtigt op og klippe posten og så videre for at holde varmen. Der er dog den positive overraskelse, at der er noget klatring på øen. Det er frem med klatreselerne og udstyret. Vi vandre op på toppen af øen hvor klatringen starter, heroppe møder der os en ekstra overraskelse. Solen er endelig kommet frem, og varmen fra dens stråler er mere end velkommen. Aldrig har det været så dejligt at blive varmet igennem.

Vi kobler os på rebet, og skal rapelle ned det første lange stykke. Forberedelsen til klatringen er ikke helt i top. Jeg er blevet rigtig tørstig – og vi har intet vand taget med. Derudover er vi dresset op i OMM regntøj, som har holdt os varme om natten. Vi kommer dog begge to til at snakke om, at det nok ikke er det smarteste tøj at have på til klatring, da vi er bange for at rive det i stykker på klipperne. Men regntøjet viste endnu engang sit værd, og det kommer helskindet igennem.

Klatringen består af rapelling og traversering langs en kæmpe klippeside på øen. Den sidste lange del er klatring langs med klippen helt nede ved vandet, hvor det lykkes os at komme rundt uden at falde i vandet. Klatringen tog nok cirka en time, så jeg var rimelig lykkelig for at komme tilbage til kajakken og få noget vand.

Ud og lufte Lars

Efter omkring 12 timers kajak nærmer Erling og jeg os målområdet, hvor vi skal skifte til MTB. Vi har snakket om, at vi vil se om Lars ikke kan lokkes med ud på den sidste del af racet. Idet vi trækket kajakken i land kan jeg tydeligt høre Lars, der står og snakker glad med nogle russere henne ved et af teltene. Jeg får råbt til Lars, at der om fem minutter er afgang på MTB. Der skal ingen overtalelse til, han står klar i cykeltøj hurtigere end Erling og jeg kan præstere at være klar. Søvnunderskuddet er hos os to ved at have sat sine spor, alting går ikke helt i samme tempo som vi plejer.

På 12 timers kajaketape kan man nå at rode båden ret meget til.

Lars, Erling og jeg sætter afsted ud på MTB ruten. Lars har kortet og vil gerne teste et vejvalg på en tvivlsom vej. Det vil sige, vi aner ikke hvilken tilstand vejen er i. Erling og jeg indvilliger i at prøve den af. Det første stykke er okay, men vejen bliver mere og mere ufremkommelig. VI krydser en jernbane og på den anden side er der ingen vej bare ufremkommelig tæt skov. Det er mere end hvad jeg på daværende tidspunkt kan kapere. Jeg ender med at smide min cykel og sætte mig på et væltet træ. Jeg er godt og grundig sur og Erling er heller ikke det bedste humør over ruten, dog kontrollere han sig selv noget bedre end mig. Vi har begge indvilliget i at tage ruten, så vi kan ikke rigtig tillade at brokke os.

Erling i noget bedre humør end mig.

Mig i alt andet end godt humør i færd med min “hadningsdisciplin”  bike´n´hike

 

Lars er dog i sit es. Han nupper min cykel i den ene hånd og sin egen i den anden, og så er det videre. Det hjalp til at jeg fik lettet bagdelen og kom videre. På et tidspunkt bliver vi fuldstændig overfaldet af myg, som gør mig i endnu dårligere humør. Heldigvis ender jeg med at bruge aggressionerne positivt, jeg hopper på cykling og begynder at prøve at cykle fra myggene. Det resulterer i at jeg cykler MTB et sted, jeg normalt aldrig ville have kunnet finde ud af at cykle.

Endelig ude af skoven vender mit humør, og så er det bare derud af hen til klatrevæggen, som er det sidste der skal klares inden næsen vendes imod mål.

Oppe på cyklen igen og igen i godt humør. I baggrunden en trist russisk boligblok.

Klatring med søvnunderskud

Vi skal igang med klippeklatring, så det er på med klatreudstyret. Jeg er første kvinde på væggen. Teknikken halter lidt, så det var dejligt at Erling sikrede mig og kunne holde rebet stramt, så jeg ikke skulle bruge så mange kræfter på at komme op af.

Lars i fin stil på vej op af klippevæggen. Foto: Red Fox Adventure Race

Halvvejs oppe af klippevæggen skulle jeg stå og vente på Erling kom op, så han kunne sikre mig den sidste halvdel. Jeg kan kun stå på tåspidserne og er helt varm af træthed, så jeg holder godt fat i sikringen og læner hovedet mod væggen og småblunder lidt til Erling kommer op.

Lidt længere oppe efter Erling har sikret mig, kommer jeg til et stykke hvor jeg skal ascende op. Der er dog det lille problem jeg har ingen ascender med… Jeg råber til drengene de skal tage nogle med, men jeg kan ikke nå at få en, så må klatre op med hænderne. Der er det lille andet problem, jeg har glemt handskerne så det er hårdt for hænderne at holde ved rebet. Specielt på sidste del af klatringen hvor vi skal rapelle ned. Udstyret bliver brændende varmt imod rebet, så jeg får brændt nallerne et par gange.

Sidste del af klatringen. Foto: Red Fox Adventure Race

Slut med eventyr for denne gang

Vi ruller over mållinjen på vores MTB´er med blandede følelser. Vi har som hold desværre ikke gennemført løbet. Beslutningen om at udgå var fælles, og det var ingen nem beslutning.

Vi er dog alle kommet hjem med en masse oplevelser i bagagen. Selvom vi ikke gennemførte, kan jeg tænke tilbage på et vildt og eventyrligt Rusland, hvor jeg fik testet mine grænser og blev meget klogere på mig selv.

Team Outdoor Rødovre i Rusland