Vandrestave – et overblik

Der går hurtigt lidt religion i debatten for og imod brug af trekkingstave til vandring og løb.  Nogle bruger stave med stor glæde og succes, mens andre ikke kunne drømme om at blive spottet med sådan et sæt pinde i hånden. Modviljen bunder dog ofte i manglende forståelse for fordelene og eventuelt manglende træning i brugen – forkert brugte stave kan nemt føles som en hæmsko, mens rigtigt brugte stave giver flere fordele til både vandring og løb i svært terræn.

Brug af vandrestave hjælper med balancen når man løber eller vandrer med tung rygsæk over uvejsomt terræn, ved krydsning af vandpassager og ved både løb og vandring nedaf hvor trekkingstave kan aflaste især knæene med op til 25%. Billede: Backpackinglight.dkT

Brug af vandrestave hjælper med balancen når man løber eller vandrer med tung rygsæk over uvejsomt terræn, ved krydsning af vandpassager og ved både løb og vandring nedaf hvor trekkingstave kan aflaste især knæene med op til 25%. Billede: Backpackinglight.dk

Læs resten

Reparation af en knækket teltstang

Hvis din teltstang er knækket, kan den repareres. Læs her hvordan mange kunder slipper for at købe et nyt telt, fordi vi har nye stænger til dit telt. Med en ny stang kan du lave en reparation af din knækkede teltstang.

I slutningen af sidste uge kom en kunde ind for at kigge på et telt. Han synes der var nogle rigtig gode bud på turtelte, men var ikke lige klar til at kaste 3-4000 kr efter det. Jeg fortalte noget om hvilke detaljer ved teltene, der gør at de koster relativt meget. Han kunne godt se, at prisen har en årsag, men synes alligevel det var for mange penge. Han nævnte så, at det egentlig mest var ærgerligt, fordi han faktisk havde et telt. Sidste efterår var det dog gået i stykker. Den ene teltbue var knækket, og havde revet et 10-15 cm hul i oversejlet. Til august skal han på tur, og derfor ville han se, hvad et nyt telt vil koste.

Da jeg ikke synes man skal smide ting ud, som godt kan bruges, foreslog jeg at han da kunne reparere skaden. Med et nyt stangled, en alt-mulig-lap og lidt fingerfærdighed, kan det godt lade sig gøre.

Løsningen på denne udfordring

Jeg tog mål af den knækkede stang – udvendig og indvendig diameter samt længde – og fandt ud af at jeg ikke kunne skaffe et nyt stangled, som ville passe til den knækkede teltstang, men jeg kunne godt skaffe hele aluminums teltstænger. Derfor har vi nu disse ekstra teltstænger i sortimentet.Ny teltstang til at skifte eller reparere en knækket teltstang

Så bevæbnet med denne nye teltstang og en grundig instruktion til at skille den ad, drog kunden i dag mod hjemmet, hvor han nu skal skære den nye teltstang til i længde, så den kommer til at passe til teltet. Desuden vil den effektive og “helt-vildt-nem-at bruge” alt-mulig-lap sørge for at hullet holder tæt. Og så er der kun en ting tilbage: go’tur.

Alternativer

Hvis den teltstang du skal bruge ikke er ret lang, kan du måske klare dig med en af de kortere teltstænger vi har på lager:

283 cm

330 cm

378 cm

En anden praktisk dims, som kan redde dig, hvis teltstangen knækker, når du er på tur, er det lille reparationsrør. Sådan et rør kan samle et knækket stangled. Så kan du i hvert fald sove i teltet i nogle nætter, indtil du kan komme til et sted, hvor den knækkede stang kan repareres.

Find reparationsrøret her

Hvis du har et par ekstra tips til, hvordan du og andre kan redde en knækket teltstang, så læg en kommentar i bunden.

Ha’ en super tur.