Team Outdoor Rødovre 2017 et tilbage kig

Året er gået for Team Outdoor Rødovre, her får du et tilbageblik på 2017, måned for måned. Nu begynder vi at kigge fremad mod 2018.

Januar

Langrend klassisk i Lillehammer. Test af uldtøj fra Aclima

I slutningen af måneden var holdet samlet oppe hos Lars i Lillehammer til en mini træningslejr. Der var både intervalløb og coretræning på programmet, men primært stod den på langrend og en lille topbestigning. Lejren var også en oplagt mulighed for at teste vores uldtøj fra Aclima og lidt kilometer i kroppen.

Februar

En af de kedelige, der normalt bare skal ”overstås” for at man kan komme frem til foråret. Der er normalt ikke nogen adventure race løb denne måned, så man må ty til trailløb, hvis man gerne vil dyste lidt. Josephine og Jonas deltog i VUMB (to dages, to personers orienteringsløb) hvor de løb med sejren i mix klasse og et par uger senere satte Josefine banerekord for kvinder da hun vandt Thy trail marathon. Vejret var heldigvis med os, men vi løb i vores OMM regntøj for at kunne holde varmen. Mens Lars var i Jotunheimen og få topture på fjeldski og randonee.

Team Outdoor Rødovre – VUMB
Photo: Martin Paldan | GripGrab Media Crew

Fjeldski og randonee topture i Jotunheimen.

Marts

I marts måned kunne vi stille og roligt mærke at sæsonen kom tættere på, men samtidig var der plads til et solo disciplin langdistance projekter. Lars kørte Birkebeineren (Norges svar på Vasaløbet), mens Josefine gerne ville blive rigtig gode venner med sin cykel, hvilket hun også blev da hun cyklede Jylland på langs fra syd mod nord.

Birkebeineren – Langrend klassisk 58km fra Rena til Lillehammer.

April

Måneden bød først på North Coast Ultra. På 30km distance formåede Erling, Josefine og Jonas alle at løbe i top 10, så grundformen var på plads. Løbet kan kun anbefales, da det er et godt trail i et lækkert område, hvor Outdoor Rødovre også tage en lille pop up butik med – http://northcoastultra.dk/

Derefter stod den på Kina etapeløb, som gik helt efter planen eller… Vi kom da frem, og endda også inden løbet startede. 2 fly blev aflyst undervejs, så det endte med at blive en meget kaotisk rejse. Men vi kom frem og fik samlet cykler og afleveret alt udstyr inden løbet begyndte. Sportsligt er konkurrencen sindssyg hård, og det bliver bare hårdere år for år. Vi endte i midten af feltet, i en tæt kamp med de kommende Europamestre fra Rusland. Samtidige fik vi bekræftet at vi er bedst når det primært handler om at levere power, uden at skulle tænke på navigation og taktik, hvilket til tider desværre kom til at kendetegne resten af 2017.

Maj

Tilbage i DK skulle der køres løb i den danske adventure race cup, her blev det både i Sønderborg (IHS) og Oure lige ved og næsten. Overordnet set var lærdommen, at det ikke er nok at være fysisk stærkest, hvis man glemmer kort, ikke gennemskuer freeorder banen eller ikke får læser hele roadbooken. Dog blev det alligevel til to 2. overall placeringer og en mix sejr i Sønderborg.

Team Outdoor Rødovre – Mix sejr i Sønderborg

Juni

Sæsonens store mål var EM i Rusland, et løb der på alle måder ikke gik efter planen. Generelt ramte vi hverken dagen eller det rette intensitet og koncentrationsniveau. Hvad værre var, at Jonas fik skulderproblemer, der betyd en DNF for holdet. Erling og Josefine forsatte dog og samlede Lars op til den afsluttede cykeltur. Så det blev alligevel til lidt eventyr, selvom slutningen ikke var helt så eventyrlig, som man måske kunne ønske sig.

Jonas vendte skuffelsen til at fokus på barndomssporten for en kort omgang. For trods skulderproblemer, der betød at Jonas hverken kunne ro eller heller ikke svømme særlig langt af gangen, blev det først til en sejr i Xterra Tisvilde (sprint) og derefter en 3. plads til DM i cross triathlon, trods styrt og tekniske problemer.

Juli

”Sommerferiemåneden” bød også på en kort pause fra konkurrencer, men det betyder ikke at træning går helt i stå. Typisk skal kroppen lige komme sig i et par uger, inden den hårde træning til resten sæsonen begynder. Lars valgte at bruge sommeren som kajak- og vandreguide, men havde også tid til lidt cykeltræning rundt omkring i verden.

Italien Alpi Marittime 3 ugers vandring og trailløb. Test af CEP bluse samt Inov Sko.

1 uges cykeltur ved Lake Como. Der blev arbejdet med Watt / kg

August

En lidt sjov måned der for holdet bød på både eventyr, specifik træning til DM og kort distance konkurrencer. Lars forsatte sin rejseaktivitet og var nu på Færøerne som guide. Josefine havde skøjterne på, for at blive klar til DM. Jonas var at finde til kort distance triathlon stævner, hvor det blandt andet blev til en sejr i Xterra Denmark (sprint), men også kajak friluftstur til den svenske skærgård. Vi fik også givet os i kast med alternativ intervaltræning, i form af 15x1000m stafetløb. Her havde Erling og Jonas havde allieret sig med Knut fra butikken. Som udholdenhedsatleter er vi ikke vant til at spurte, så vi tabte en top 10 placering med under 1 sek. Og endte som nr. 12.

September

Nu var fokus det DM, som havde været Erling, Josefine og Lars store mål efter EM. Løbet samler meget godt op på sæsonen, vi var hurtigst, når det kommer til fysiske, men det er ikke altid kun det der afgør et adventure race. Vi kom langt bagud i starten/midten af løbet pga. forvirringer og misforståelser, der gjorde at løbet ikke blev ens for alle. Alligevel får vi lukket hullet og tager føringen mod slutningen. Der bliver vi ramt af personlige fejl og dårlige taktiske beslutninger, der koster muligheden for at kæmpe med om sejren. Alt i alt var vi dog tilfredse, for det handler jo i bund og grund om at komme ud og få nogle sjove oplevelser. Nåh ja, og så er endnu en 2. plads heller ikke helt dårligt.

Oktober

Oktober er = off sæson. Typisk koldt, mørkt og regn. Derfor tog lars til Mallorca hele Oktober måned som guide for Topas Travel. Her blev dunke og batterierne  genopladt.

1 måneds vandring på Mallorca. Aclima tøjet blev brugt hver dag uden at blive vasket. Holdt ren og begyndte ikke at lugte.

November

Starten på noget nyt eller? Vi formåede i hvert fald at vinde GIV Adventure race! Vi begik stadig små fejl i starten, da vi ikke ramte det rette spændingsniveau. Ligeledes var Erling syg og måtte i træk, fremfor at trække. Hvilket bare viser at alle kan have en dårlig dag, men alligevel lykkedes vi med at holde fokus og køre stærkest mod slutningen, hvilket gav året første overall sejr på dansk grund.

December

Året lakker mod enden, og træning mod 2018 er allerede i gang. Vi har valgt at se opad og fremad mod næste år. Vi træner på at bliver bedre til at holde fokus, tage de rigtige beslutninger, køre mere jævnt og have øje for detaljen. Dog vi ved også at vi nok ikke bliver fejlfrie, lige foreløbigt. Det betyder at vi fortsat skal have fokus på at være blandt de fysisk stærkeste, for at kunne være med der hvor det er ”rigtig sjovt”.
Lars og Erling gik gået flere fine turer på klassisk langrend og randoné ski .

Vi glæder os til 2018.